Johannes V. Jensen

Fra Metapedia
Skift til: navigering, søgning
Johannes Vilhelm Jensen

Johannes Vilhelm Jensen (almindeligt kendt som Johannes V. Jensen) (20. januar 1873 i Farsø - 25. november 1950 på Østerbro, København) var en dansk forfatter der modtog Nobelprisen i litteratur i 1944.

Han var opvokset i Farsø i Himmerland i et dyrlægehjem med antireligiøse forældre. Han blev lægestuderende på Københavns universitet og arbejdede som journalist ved siden af for at finansiere sine studier. Efter 3 års studier valgte han at skifte karriere og gav sig selv til litteraturen. På det tidspunkt havde han allerede udgivet 12 romaner.[1] Johannes V. Jensen er kendt for digte, artikler, noveller og romaner. Hans mest kendte er novellesamlingen Himmerlandshistorier, romanerne Kongens Fald og Den lange Rejse. Han har også skrevet skuespillet Trods med baggrund i hans egen novelle Cecil fra Himmerlandshistorier. Det blev opført i USA af danske indvandrere.

Johannes V. Jensen rejste en del - Paris, London, Berlin, Norge, Sverige, Chicago & New York.

Familie

På sin fars side var Johannes V. Jensen af bondeslægt fra det vestlige Himmerland, mens moren var fra Falster. Johannes V. Jensens farfar var Jens Jensen Væver hvis historie JVJ benyttede i en af Himmerlandshistorierne delvis på baggrund af nogle optegnelser fra JVJ's onkel, møller i Aalestrup. Faderen var dyrlæge i Farsø, og JVJ var den næstældste i en søskendeflok på elleve. Flere af børnene skrev, malede og fotograferede. Mest kendt er søsteren Thit Jensen, som også var forfatter. Broren Hans Deuvs (døbt Hans Otto Jensen) malede og forsøgte at blive uddannet på Kunstakademiet.[2] Som ung malede JVJ også.

Johannes V. Jensen var en kort tid i 1900 forlovet med forfatterinden Edith Nebelong (senere Edith Rode) og blev i 1904 gift med Else Marie Ulrik og fik tre sønner.[1]

Digte

Johannes V. Jensen skrev omkring 275 digte.[3] Blandt de kendeste er Danmarkssangen med begyndelselinien Hvor smiler fager den danske Kyst og hans digte uden fast metrik fra 1906, blandt andet Interferens, Ved Frokosten og Paa Memphis Station. Interferens kom dog i sin første udgave i dagbladet København allerede den 21. august 1901. Ved Frokosten blev valgt af instruktøren Esben Høilund Carlsen som hans yndlingsdigt, da en gymnasieklasse fra Svendborg Gymnasium spurgte i forbindelse med udgivelsen af en antologi.[4] Ved en efterfølgende antologi valgte filmanmelderen Ole Michelsen digtet Solsorten.

Mange af JVJ's digte er portrætdigte for eksempel af Columbus, Leonora Christine, Bjørnstjerne Bjørnson, Knud Rasmussen, Charles Darwin, H.C. Andersen, Steen Steensen Blicher.

Romaner

Johannes V. Jensen's første romaner udkom som føljetoner i ugebladet Revuen, efter han i december 1894 fik en aftale i stand. Han blev betalt per kolonne. JVJ skriver selv, at han begyndte som forfatter for at tjene til studiet. Blandt titlerne er Skatten paa Korsøgaard, Blodfesterne i Arizona og Jim Blacksools Revolver.[5] Romanen Milliontyvenes Høvding blev først udgivet i bogform næsten hundrede år senere i 1990. JVJ's første egentlige romaner Danskere og Einar Elkjær udkom i henholdsvis 1896 og 1898. Senere strøg JVJ dog disse to romaner fra forfatterskabet. Andre romaner fra tiden er Gregers de Whitte (1897) og Oluf Hunger (1899).

De tre små historiske romaner Foraarets Død (marts 1900), Den store Sommer (november 1900) og Vinteren (oktober 1901) bliver med udgivelsen af den sidste roman samlet til en stor roman og får titlen Kongens Fald.

Efter Kongens Fald kommer Madame d'Ora (1904) og Hjulet (1905). Derefter en række romaner der tilsidst bliver samlet i den store roman Den lange Rejse: Bræen (1908), Skibet (1912), Norne-Gæst (1919), Det tabte Land (1919), Christofer Columbus (1921) og Cimbrernes Tog (1922). Over ti år senere udgives de to romaner Dr. Renaults Fristelser (1935) og Gudrun (1936).

Oversættelser

Fra Johannes V. Jensen's bog Digte fra 1906 stammer oversættelsen af tre digte af Walt Whitman. Hans måske mest kendte oversættelser er af De Islandske Sagaer (1930–1932) med blandt andet Sønnetabet fra Egils saga med begyndelseslinjerne "Det falder mig træls at røre tungen". JVJ oversatte også William Shakespeare's skuespil Hamlet.

Priser og eftermæle

Johannes V. Jensen modtog en mængde priser og i 1944 Nobelprisen i litteratur.[6] Hans roman Kongens Fald blev ved læserafstemninger såvel i dagbladet Politiken som i dagbladet Berlingske Tidende i 1999 kåret til 'århundredets roman', og den er senere optaget i Kulturkanonen.

I fødehjemmet Søndergade 48 i Farsø blev Johannes V. Jensen Museet indviet i 1991. Barndomshjemmet eksisterer ikke mere, men bygningen Søndergade 19 har indmuret en mindesten. Ydermere ligger der en mindesten ved vejen syd for Farsø udført af Mogens Bøgild 1956–1960. Stenen har et vers fra Danmarkssangen.[7]

Nordisk Institut ved Aarhus Universitet oprettede i 1994 Johannes V. Jensen-Centret, som forsker i forfatteren. Gruppen omkring centret udgav i 2006 JVJ's samlede digte i to bind — i alt omkring 275 digte.[3]

Bibliografi

Noter og henvisninger

  1. ↑ 1,0 1,1 Iben Holk, "Johannes V. Jensen", Litteratursiden.dk.
  2. ↑ Aage Jørgensen, "Himmerlandsmaler og Viborgforfatter", Bogens Verden, 1995 nr.4.
  3. ↑ 3,0 3,1 Samlede digte, Johannes V. Jensen Centret
  4. ↑ Mit Yndlingsdigt, Aschehoug, 1997. ISBN 87-11-11183-6.
  5. ↑ Lars Handesten, Johannes V. Jensen. Liv og værk, Gyldendal, 2000.
  6. ↑ Niels Jensen, "Johannes V. Jensen (1873-1950)", Danske Litteraturpriser.
  7. ↑ Johannes Vilhelm Jensen (1873 - 1950), Erhvervs' og turistcenter Farsø.


Dele af denne artikel udgøres af en bearbejdet tekst fra den danske Wikipedia, og artiklen er derfor underlagt GFDL licens. Originalartiklen findes her og dens historik her.


Hentet fra "http://da.metapedia.org/m/index.php?title=Johannes_V._Jensen&oldid=6100"