Jungkonservative

Jungkonservative (ungkonservative) kaldes grupperinger inden den konservative revolution i Tyskland. Udtrykket har sine rødder fra 1920-tallet. Det var de mest teoretiske og mindst revolutionære af de konservative revolutionære og som havde en akademisk fremtoning med tilhængere blandt statsvidenskabelige kandidater, sociologer og nationaløkonomer. De foreslog politiske systemer som korporationisme og standsvesen som radikalkonservativt alternativ til den moderne parlamentarisme og kapitalisme. Arthur Moeller van den Bruck, Edgar Julius Jung og Othmar Spann kan regnes som jungkonservative. Foreningen Jung-Klub og tidsskriftet Gewissen var viktige samlingspunkter.

Tlhængere fra det Europæiske Nye Højre har kaldt sig selv jungkonservative eller har valgt at knytte sig til disse, eksempelvis Alain de Benoist og Karlheinz Weissman.