Alexander Solzhenitsyn
Aleksandr Isajevitj Solsjenitsyn (11. december 1918 - 3. august 2008) i Moskva, på dansk oftest kaldet Alexander Solsjenitsyn, var en russisk forfatter, der regnes for en af det 20. århundredes store russiske romanforfattere. Han fik Nobelprisen i litteratur i 1970.
I 2. verdenskrig var Solsjenitsyn officer i den røde hær; men nogle kritiske bemærkninger om Stalin i breve betød, at han blev sendt i fangelejr (Gulag). Flere af hans bøger, såsom En dag i Ivan Denisovitjs´ liv og I den første kreds, bygger på hans personlige erfaringer fra tiden der.
Da Solsjenitsyn var blevet en berømt forfatter, forsøgte han at leve op til det, som han opfattede som en vigtig opgave for en stor forfatter: At være samfundets levende og åbenmundede samvittighed. Forholdet til magthaverne blev værre og værre, og efter i 1974 at være udvist af Sovjetunionen levede han i eksil. Før han havde taget stilling til fremtidigt bosted, besøgte han flere lande, deriblandt Danmark og Norge for at vurdere, om han ville slå sig ned i det pågældende land. Det blev Vest-Tyskland, hvor han boede hos vennen Heinrich Böll, senere i Schweiz og til sidst i Vermont i USA.
I eksilet blev han hyldet af højre- for sin protest imod sovjetstyret. Men da han efter nogen tid begyndte at kritisere den vesterlandske levevis, dalede hans popularitet i Vesten. Særligt hans kritik af jødisk indflydelse og deres store rolle i Sovjetstyret bidrog til at han kom i skammekrogen, hans bog om To hundrede år sammen er endnu ikke blevet oversat til dansk. Bogen handlede nemlig om to hundrede år med modsætning mellem det russiske folk og jøderne, og beskrivelsen af konflikten svarede ikke helt til det billede man i vesten efter slutningen af 2. Verdenskrig havde opbygget af jøderne, som et evigt uskyldigt forfulgt folk, der ikke kunne siges noget negativt om.
Fire år efter Sovjetunionens sammenbrud vendte han tilbage til Rusland. Som en russisk patriot udviklede han sig nu til en skarp kritiker af det moralske forfald, de vesterlandske værdier, som hans land gav i bytte for liberalisme. Han kritiserede ikke kun den vestlige verden på grund af den omsiggribende materialisme, men også på grund af Vestens geopolitiske modstand mod Ruslands afvisning af NATO's bombning af Serbien under Kosovo-krisen, marts 1999. I 2006 beskyldte han NATO for at ville omringe Rusland. I 2007 modtog han Den Russiske Føderations statspris. Som følge af hans dårlige helbred modtog han prisen i sit hjem, personligt afleveret af Vladimir Putin, den daværende russiske præsident og tidligere officer i det KGB. Efter Solsjenitsyns død modtog hans familie en kondolence fra præsident Dmitrij Medvedev.
Bibliografi
- En dag i Ivan Denisovitjs liv - dansk 1963
- Kræftafdelingen
- For sagens skyld og andre noveller
- I den første kreds
- GULAG øhavet - dansk 1974
- Kalven og egen
- August 1914
- To Hundrede År Sammen 2003
Eksterne henvisninger
