Boer
Boer
ADVARSEL!!! DETTE INDLÆG INDEHOLDER STÆRKE BILLEDER, SOM IKKE ER FOR SARTE SJÆLE!
Boer, betegnelsen for et folkeslag i det sydlige Afrika, som er efterkommere af hollandske kolonister, der udvandrede fra Holland i begyndelsen af 1600-tallet og bosatte sig i det dengang øde område omkring Kap Det Gode Håb, hvor de bl.a. oprettede en handelsstation i april 1652 og grundlagde kapkolonien. Ordet Boer er af nederlandsk oprindelse, betyder bonde og udtales burre.
Boerne taler sproget afrikaans, der er meget beslægtet med hollandsk. Det anslås, at sproget tales af omkring 16 millioner, hvoraf i Sydafrika tales sproget af ca. 60 % af de hvide og 90 % af de farvede. Boerne kaldes også afrikaanere.
The Great Trek/Det store trek
Det første århundrede levede boerne forholdsvist isoleret og stationært, idet de beboede de sydlige egne omkring Kaplandet med Kapstaden som hovedstad. Boernes vilkår i dette område var barske og mange bukkede under af de ekstremt hårde leveforhold, hvilket bevirkede at naturens betingelser i høj grad dannede et hårdført folk. Samtidig var boerne stærkt religiøse og konservativt indstillet, hvilket i et vist omfang stadig kommer til udtryk i deres levevis. I løbet af 1700-tallet begyndte flere af boerne, de såkaldte trekboere at rykke østpå.
Denne udvikling kulminerede i 1835, hvor omkring 10.000 boerbønder, de såkaldte Voortrekkers, iværksatte en større ekspansion fra kapkolonien i syd mod nord og nordøst, krydsede Orangefloden, hvor de grundlagde Orangefristaden samt fristaterne Natal og Transvaal uden for britisk kontrol. Denne bevægelse, The Great Trek, bevirkede, at boerbønderne bevægede sig langt ud i delvis ukendt og til tider fjendtligt territorium, hvor de med meget hårdt fysisk arbejde fik omdannet jord til frodigt agrart langbrugsland. Ofte var de udsat for angreb fra forskellige lokale negerstammer hvilket medførte, at boernes våbenkendskab og -færdigheder var omfattende.
Årsagerne til at trekboerne indledte denne omfattende folkeflytning var forårsaget af forskellige uenigheder med den nye engelske koloniadministration i Kapkolonien. Endvidere medførte englændernes tiltagende tilstedeværelse en regulær fortrængning af boernes hollandske traditioner.
Omkring år 1800 blev den nu tidligere Kapkoloni overtaget af briterne. Englænderne kunne (ville??) ikke sikre boerbefolkningens sikkerhed i Kapkoloniområdet. Bl.a. havde negerstammen Xhosa bosat sig i området ved Fish-floden, hvilket bevirkede at der meget hyppigt var blodige sammenstød mellem stammen og boerbønder. Boerne anmodede flere gange de britiske kolonimyndigheder om militær beskyttelse fra Xhosas angreb, men englænderne var afvisende overfor boernes anmodning.
Boerkrigene
Forholdet til de engelske kolonimyndigheder var ofte præget af spændinger og konflikter. Englænderne udviste i høj grad en nedladende, undertrykkende og arrogant holdning overfor boerne ligesom de gjorde overfor de skotske, irske og walisiske befolkningsgrupper, som også var underlagt det britiske imperiums dominans.
I Sydafrika kulminerede spændingerne mellem boerne og den engelske kolonimagt i de to boerkrige, hvor under den anden og sidste boerkrig 1899-1902, at englænderne udviste stor brutalitet og kynisme overfor boerbefolkningen.
Det karakteristiske for den anden boerkrig var, at boerne med deres bondekultur var hårdføre folk som var vant til at gå på jagt og dermed havde gode skydefærdigheder, godt kendskab til terrænet og naturen samt viden om overlevelsesteknikker osv. Nogle af de store personligheder på boersiden var legendariske guerillageneraler som Christiaan De Wet, Louis Botha og Koos De La Rey.
Endvidere lancerede boerne en yderst udspekuleret guerillataktik overfor de overlegne engelske ekspeditionsstyrker, hvilket betød at englænderne til sidst havde udstationeret over 500.000 soldater for at bekæmpe den genstridige boerbefolkning som med deres familier udgjorde omkring 50.000 mennesker. Trods englændernes overlegenhed drev boerguerillaerne gæk med de engelske soldater i form af ”hit & run” aktioner. Selvom den massive militær tilstedeværelse fra engelsk side gradvist blev optrappet, lykkedes det ikke at bekæmpe boerne på konventionel vis. Den engelske militærkommando besluttede at brænde alle boernes gårde og dermed deres hjem af, indsætte kvinder, børn, gamle samt de mænd som ikke var indrulleret i boerkommandoenheder i koncentrationslejre. Englænderne var således de første til nogensinde at anvende koncentrationslejre, hvilket blev brugt overfor de civile boere. Forholdene i de britiske koncentrationslejre var ekstremt dårlige, og over 28.000 kvinder, børn og mænd døde under de rystende forhold. Flertallet af dødsofrene var småbørn. På den måde lykkedes det at få presset boerne til at overgive sig.
Englændernes behandling af boerne bevirkede i stor international sympati for boernes sag. Flere skandinaver herunder også danskere lod sig indrullere i boernes styrke for at hjælpe dem mod den engelske koloniovermagt. En kamp som desværre viste sig at være forgæves.
Det nuværende folkedrab på boerne
Siden apartheids ophør i 1994 har der foregået et veritabelt folkemord på særligt den hvide boer-befolkningen uden at det nye regime i landet har gjort noget som helst for at stoppe disse uhyrligheder. Dette folkedrab er typisk foregået på den måde, at større sorte bander er trængt ind på de store afsidesliggende storlandbrug, hvor de har overfaldet, torteret, voldtaget, lemlæstet og i værste fald myrdet de hvide boerfamilier. Både børn og voksne af begge køn har været ofre for denne dyriske adfærd. Sorte og farvede medhjælpere eller arbejdere med tilknytning til gården har også været ofre for disse banders perverse udskejelser. Ingen på trods af alder, køn eller race er blevet skånet af disse sorte bander. Fra flere sider hævdes det, at denne feje bandementalitet har sin oprindelse fra nabolandet Zimbabwe, hvor det hvide men produktive mindretal stort set er blevet udryddet i løbet af de sidste 15 år uden verdenssamfundet har løftet en finger og protesteret mod overgrebene. Trods flere forsøg på at påkalde sig opmærksomhed omkring folkedrabet har boernes sag ikke vakt den store sympati blandt de europæiske statsledere. Måske er det fordi boerne er hvide og kristne?[1] Alligevel har omfanget og systematikken af folkemordet på de hvide boer tilsyneladende rystet det ellers meget tendentiøse FN, som i en rapport fra 2002 udarbejdet af interesseorganisationen, Genocide Watch, med folkemordseksperten Dr. Gregory Stanton i spidsen, indledt deres 2002-rapporten med følgende indledning:
This Genocide Watch is to raise an alert concerning the number of Boer farmers slain since the end of apartheid in South Africa. The threat of destruction of a group must not be ignored because its numbers are small or its members disfavoured because they have acted in discriminatory ways in the past. A critical factor in this analysis is the total remaining number of Boer farmers. The total number of ethno-European farmers in South Africa has been estimated at approximately 40,000 to 45,000. The majority of ethno-European farmers are Boers.Genocide Watch Report 2002
Amnesty International og Human Rights Watch har tilsyneladende ikke fundet det nødvendigt at spilde tid på at beskæftige sig med overgrebene på dette folkeslag.
Folkemordet på boerne har bevirket at mange hundrede tusinder af boerne er flygtet fra Sydafrika selvom deres familie har boet næsten 400 år i landet. Styret har i den forbindelse vedtaget, at disse hvide flygtninge kun må udføre værdier af et meget begrænset. Resten konfiskerer styret. Ifølge forskellige kilder skulle op i mod en million hvide sydafrikanere, hvoraf boerne udgør en stor del, have forladt landet siden 1994. Sydafrika er et af de voldeligste samfund i verden.
Boeridentiteten i dag
Trods undertrykkelse og den sydafrikanske regerings ligegyldige holdning til de systematiske folkemord på boerbefolkningen tyder meget på, at der heldigvis er ved at ske en identitetsvækkelse hos selve boerne. Befolkningsgruppen er ved at blive mere bevidst om dens stolte folks rødder og historie, selvom styret med præsident Mbeki i spidsen udviser ligegyldighed overfor boernes leveforhold. Blandt andet medvirker det afrikanske styre til at gamle boermonumenter m.v. forfalder og ødelægges ligesom gamle boernavne ændres med afrikanske navne. F.eks. storbyen Pretoria som ellers blev grundlagt af boerne af 1855. Denne undertrykkelse og det systematiske folkemord sker til trods for, at den hvide del af befolkningen bidrager med en stor del af skattekroner til landet.
Omkring årsskiftet 2006-2007 og i løbet af det tidlige forår 2007 skabte den unge sydafrikanske popmusiker Bok van Blerk utilsigtet voldsom debat i Sydafrika med hittet ”De La Rey” om en af boerkrigens helte.[2] Boerne selv mener, at sangen har medvirket til at styrke boeridentiteten og sammenholdet.
Eksterne links
- Genocide Watch’ rapport fra 2002:
- The Boer Genocide. Meget informativ:
- Kampagnen Stop Folkemordet på Boerne (Advarsel: rystende billeder!! Ikke for sarte sjæle):
- Om folkemordet i det "demokratiske" Sydafrika:
