Cicero
Cicero, Marcus Tullius (106-43 f. kr.).
Romersk politiker og sagfører. Født i Arpinum og kom tidligt til Rom for at studere. Blev sagfører og var særlig kendt for sine ekstraordinære talegaver, som er bevaret i 50 forskellige taler og tekster fra hans hånd. Var på studierejse til Grækenland og læste på Akademiet. Efter studieopholdet begyndte Ciceros politiske karriere inden for finansadministration og retspleje, han blev bl.a. konsul i 63. Cicero fik en omtumlet politisk løbebane, hvor han i en periode var sendt i eksil i Grækenland. Cicero undlod under borgerkrigen at tage parti, men efter mordet på Cæsar i år 44 ophørte hans tavshed og han begyndte at fordømme Marcus Antonius. Cicero blev myrdet i 43 f. kr. Særlig karakteristisk for Ciceros politik var hans forsvar for bevarelsen af republikken, dens institutioner og praksis. Disse elementer skulle styrkes og bibeholdes.
Det primære ved Ciceros bidrag til filosofien er hans omdannelse af den græske tænkning til Romerriget. I De finisbus bonorum et malorum (om grænserne mellem godt og ondt) fremfører Cicero de græske tænkeres definitioner på moral og deres bestemmelse af livets højeste mål samt i værket De officiis (Om pligterne), hvori han skildrer den stoiske levelære.
Kendt citat: ”Under tunge skæbneslag er jeg nu, omtumlet i hård storm, flygtet ind i den samme havn, som jeg engang (da Cicero var ung) løb ud fra. Filosofi, du som leder vort liv, du som opsøger dyden og bortjager lasten, hvad havde jeg været, ja, hvad havde i det hele taget menneskelivet kunnet være uden dig?”.