Danskernes Parti

Danskernes Parti er et nationaldemokratisk parti oprettet i sommeren 2011. Daniel Carlsen er medstifter og partileder af partiet. Partiet er skabt med inspiration fra blandt andet Svenskarnas parti, og arbejder tæt sammen med dette. Danskernes Parti kæmper blandt andet for at sikre arbejdspladser til etniske danskere, hjemsendelse af ikke-vestlige, mere dyrevelfærd samt en udmeldelse af de overnationale institutioner FN og EU.

Historie

Danskernes Parti blev officielt stiftet den 11. juni 2011 ved et præsentationsmøde i Viborg[1]. På mødet forklarede ledelsen om partiets struktur, politik og kommende aktiviteter. Endvidere fortalte Daniel Höglund, daværende partileder for Svenskarnas parti, om erfaringerne fra Sverige, hvor de bl.a. har opnået valg til en kommunalbestyrelse. Efter Höglunds tale bekræftede han og Daniel Carlsen officielt samarbejdet mellem de to partier.

Den 3. marts 2012 afholdt Danskernes Parti sit første offentlige møde[2]. Dette fandt sted i Århus under overskriften "Hvordan kommer vi videre med det nationale politiske arbejde i skyggen af Dansk Folkeparti?"[3]. På mødet var den nationale forfatter og tidligere folketingskandidat for Fremskridtspartiet Peter Neerup Buhl hovedtaler. Neerup Buhl holdt et oplæg om sin bog "Fædreland eller beboet område?", hvorefter der var paneldebat mellem flere forskellige repræsentanter fra den nationale fløj, herunder bl.a. Morten Borup fra Danmarks Nationale Front. 50 danskere besøgte det offentlige møde, der blev holdt på Hovedbiblioteket i Århus. Et møde, der senere skulle vise sig at blive en milepæl for partiets indledende fase. Dels på grund af, at man her offentliggjorde de første tanker om at revidere principprogrammet, bl.a. med henblik på en udvidelse. Dels fordi formålet med mødet, som var at samle den nationale fløj i Danmark, senere skulle vise sig at bære frugt.

Den 30. juni 2012 afholdt Danskernes Parti en sommerfest på Fyn[4]. 60 medlemmer og sympatisører deltog i arrangementet, der havde flere danske og udenlandske talere. Fra Tyskland talte Stephan Günther fra Nordisches Hilfswerk og Johannes Thomsen fra det nationaldemokratiske parti NPD. Fra Danmark talte Daniel Carlsen, Morten Borup og Peter Neerup Buhl. Det mest interessante i den forbindelse var, da Peter Neerup Buhl fra talerstolen erklærede:

De toneangivende politikere vil så gerne tilfredsstille alle. Men politik er pr. definition en kamp om knappe ressourcer, hvor det er nødvendigt at tage parti. De nuværende folketingspolitikere har valgt at tage indvandrernes og det såkaldte verdenssamfunds parti - jeg vælger Danskernes Parti.[5]

Peter Neerup Buhl meldte sig herefter ind i Danskernes Parti[6]. Neerup Buhls indmeldelse bliver den første i rækken af flere interessante indmeldelser. Senere melder den kendte og omstridte radiovært Kaj Vilhelmsen sig ind i partiet[7]. Det samme gør den førnævnte Morten Borup[8].

I forbindelse med julen 2012 iværksatte Danskernes Parti et projekt under navnet "Julehjælp til danskere"[9]. Projektet kom i kølvandet på, at det var kommet frem, at muslimer modtager julehjælp fra de traditionelle nødhjælpsorganisationer. Derfor tog partiet selv ansvar, hvilket sikrede julehjælp til 44 danskere[10].

Den 28. januar 2013 meldte Danskernes Parti ud, at de var klar til valgkamp i forbindelse med de kommende kommunal- og regionsrådsvalg den 19. november 2013[11]. Partiet offentliggjorde i en artikel 4 spidskandidater, som gjorde, at partiet til regionsrådsvalgene var opstillet i hele landet - kun med undtagelse af Region Sjælland. Partiets spidskandidater var:

• Kaj Vilhelmsen (Københavns Kommune og Region Hovedstaden)
• Morten Schjetne (Fredericia Kommune og Region Syddanmark)
• Daniel Carlsen (Region Midtjylland)
• Morten Borup (Hjørring Kommune og Region Nordjylland)

Principprogram

1. Folkestyre Vi vil bevare det repræsentative demokrati, men folket skal kunne kræve folkeafstemninger for at sikre, at politikerne ikke sidder befolkningen overhørig.

Vi vil skabe en statsdannelse, der skal tage vare på det danske folks interesser. Et sådant mål kan kun nås, såfremt vi frasiger os enhver fremmed indflydelse. Det gælder fra fremmede stater og personer såvel som fra lobbyorganisationers særinteresser. Alt for længe har politikernes beslutninger været påvirket af partier, fagforbund eller erhvervssammenslutninger, der gennem eksempelvis økonomisk afpresning har kunnet sætte en væsentlig dagsorden for den førte politik. Endvidere har fremmede stater og internationale „fællesskaber” sat deres alt for tydelige præg på indenrigs- og udenrigspolitikken, ligesom etnisk og kulturelt fremmede personer har beklædt embedsposter. Dette må nødvendigvis bringes til ophør, hvis et sandt folkestyre skal genetableres.

Vi er tilhængere af det repræsentative demokrati, hvor folket dog skal garanteres en indsigelsesret mod eventuelt magtmisbrug. Derfor skal det være muligt for borgerne at sætte spørgsmål til bindende folkeafstemning gennem underskriftindsamlinger. Ligeledes skal det på lokalt plan være muligt at indsende medborgerforslag, som politikerne skal behandle. Dette skal beskytte folket mod, at dets repræsentanter træffer beslutninger, der strider mod det danske folks interesser eller frarøver det retten til at bestemme i eget land. Endvidere skal dette bringe folkestyret tættere på borgerne, hvilket forhåbentlig vil medføre en større lyst til at engagere sig i fællesskabet og arbejde for vore fælles nationale interesser. Der skal naturligvis sikres mod systematisk misbrug af systemet, ligesom grundloven ikke kan ændres ad denne vej.

Nationalstaten Danmark skal formes af en sund og bæredygtig grundlov, som skal tilrettes efter de principper, der redegøres for i nærværende program.

2. Befolkningssammensætning Vi vil hjemsende ikke-vestlige personer fra Danmark og stoppe den ikke-vestlige indvandring med det formål at bevare det danske folk.

Før vi er noget som helst andet, er vi danske. Før man er akademiker, er man dansker, før man er arbejder, er man dansker, og uanset hvad man laver, er man først og fremmest dansker. Vi danskere er født ind i et historisk, kulturelt og etnisk betinget slægtskab, som tilsammen udgør den fælles referenceramme, der betyder, at vi kan kalde os danske. Det er det danske, som gør, at vi kan identificere os med hinanden og derfor også finder vilje til at være solidariske med hinanden. Det er derfor netop det, der er sammenhængskraften i vort samfund og det, der binder os sammen. Vi danskere har, ligesom alle andre folkeslag, ret til vort eget land. En ret, der skal grundlovssikres for at forhindre fremtidige anslag mod det, der må betragtes som værende det danske folks vigtigste rettighed. Under hensyntagen til denne nationale ret og til vore almindelige etniske og kulturelle interesser vil vi revurdere udlændingepolitikken.

Den udlændingepolitik, der har ladet ikke-vestlige mennesker indvandre til Danmark i stor stil, har påbegyndt en befolkningsudskiftning, som aktuelt er ved at gøre det danske folk til en minoritet i eget land. Ud over at dette er i modstrid med vor nationale ret til Danmark, så findes der intet praktisk eksempel på, at multikultur er endt som en lykkelig samfundskonstruktion. Derfor må indvandringen af ikke-vestlige personer ophøre øjeblikkeligt, ligesom vi må påbegynde hjemsendelser af dem, der allerede er her, uden hensyn til om de tidligere er blevet tildelt dansk statsborgerskab. I praksis vil det betyde, at den systematiske statsborgerskabstildeling vil ophøre. Som udgangspunkt kan ikke-vestlige personer ikke få statsborgerskab, da de er os for fremmede. Vestlige indvandrere skal derimod, på grund af vort kulturelle og etniske slægtskab med disse, kunne søge og få statsborgerskab — afgørelser herom må dog altid bero på en individuel vurdering af den konkrete sag.

Dette er ikke ensbetydende med, at flygtninge ikke kan hjælpes, men det bør i så fald ske i deres nærområder, hvor vi tilmed kan hjælpe flere for færre midler. Skulle der alligevel komme flygtninge til Danmark, må de som udgangspunkt kun være her på tålt ophold, ligesom deres tilstedeværelse skal være betinget af, at de rejser hjem igen, når der er ro i deres hjemland eller nærområde. Desuden vil vi ikke lukke Danmark af for ikke-vestlige turister eller udvekslingsstudenter, der kommer hertil. Kommer nogen for at løse en konkret arbejdsopgave, hilser vi også dette velkomment, men det skal ikke være med henblik på permanent bosættelse for den indrejste og dennes efterkommere, som vi oplevede det med de tyrkiske gæstearbejdere, der aldrig tog hjem igen.

3. Kultur og levevis Styrkelsen af den nationale bevidsthed og familielivet skal fremme en sund kultur.

Det er et tegn på kulturelt armod, når det ikke længere anses som værende et ideal at forsørge sig selv. Derfor må vi forhindre en sådan diskurs i at rodfæste sig. Anskuelser der siger, at enhver står sig selv nærmest, er desuden nedbrydende for en nation, hvor frie individer i fællesskab skaber rammerne for et godt samfund.

På baggrund heraf ønsker vi et øget fokus på familien og nationen, som er hjørnesten i bestræbelserne på at opnå et frit Danmark. Vi ønsker derfor et samfund, hvor flid vil blive en værdsat egenskab og det folkelige fællesskab et efterstræbt ideal. Med baggrund i disse motiver skal staten støtte foreningslivet og opmuntre alle borgere til at bakke op om det.

En forståelse for Danmarks og Europas historie er nødvendig i forhold til indretningen af et moderne samfund og dermed vor fælles fremtid. Fællesskabet og den nationale ånd har altid været fundamentet for vor samfundsform og civilisation, hvorfor bevidstheden herom er en nødvendig forudsætning for et forsvar af fædrelandet. I det hele taget ønsker vi at opildne unge som ældre til at interessere sig for verden omkring dem — og engagere sig i den.

Vor målsætning er, at det ensidige fokus på materielle værdier erstattes af en mere udbredt anerkendelse af ideelle, åndelige værdier. En sådan tilgang til livet vil uden tvivl højne vælgerskarens beslutningskompetence til gavn for folkestyret. Desuden skal nationale dyder som fællesnytte, karakterfasthed og disciplin vinde genklang hos ungdommen og dermed styrke sammenhængskraften og den nationale solidaritet samt give landet et bedre udviklingsgrundlag. Ligeledes skal fædrelandskærlighed atter blive en naturlig dyd, og derved medvirke til at sikre fremtidens værn om Danmark.

4. Suverænitet og internationalt samarbejde Danmarks selvstændighed og suverænitet skal være ukrænkelig, hvorfor internationalt samarbejde skal føres under hensyn til danske interesser.

Vi vil tilbagerulle den suverænitetsafgivelse, som globaliseringsivrige politikere har været ansvarlige for. I dag er EU den mest markante overnationale institution i relation til Danmark. EU, der giver os læssevis af juridiske diktater og tilmed har været en økonomisk belastning for os siden 1996, tjener i dens nuværende form ikke Danmarks sag. Derfor vil vi forlade EU. Dette er dog ikke ensbetydende med, at vi afviser internationalt samarbejde, men samarbejdet skal være til fordel for Danmark og det danske folk.

Vi er tilhængere af et fædrelandenes Europa, hvor frie nationer arbejder sammen om de områder, der er kendetegnet ved fælles interesser og gensidig enighed om konkrete løsninger. Dette kunne for eksempel gælde bevogtningen af Europas ydre grænser, europæisk farvand og deslige. Områder, hvor nationerne har særinteresser, skal derimod drives og styres selvstændigt af de respektive nationalstater uden risiko for, at selvproklamerede „fællesskaber” griber ind og krænker landenes suverænitet.

På længere sigt ønsker vi et stadigt tættere samarbejde med de øvrige nordiske lande. De nordiske lande er hver for sig små, men kan i fællesskab agere som en indflydelsesrig enhed på internationalt niveau. Med såvel realkapital samt jord- og arbejdsmæssige ressourcer kan vi stille hinanden bedre og sammen skabe en nordisk økonomi i fuldkommen balance. Med andre ord kan vi indbyrdes gøre brug af hinandens produktionsanlæg og arbejdsmetoder, jordområder og naturressourcer samt menneskelige ressourcer. I og med at vi sammen vil råde over alle nødvendige ressourcer, kan vi ikke presses til at vedtage politiske beslutninger, som ikke er i landenes interesse.

Da vor selvstændighed og suverænitet skal sikres, vil vi naturligvis genetablere Danmarks ydre grænsekontrol og bevare den danske krone.

5. Vor stilling i verden Ethvert folk i verden skal kunne bestemme sin egen skæbne, så længe det ikke dermed skader andres vel.

Vi vil føre en udenrigspolitik under parolen „Hvert folk — sit land”. Ingen stater bør blande sig i forhold, som er dem uvedkommende. Den vestlige verdens imperialisme, der vil tvinge lande, folk og kulturer til at blive „vestlige”, har ødelagt ufattelig mange menneskers liv. Gennem Vestens korstog er mange nationers skæbne blevet ændret radikalt på kort tid. Denne kultur- og folkeundertrykkelse afviser vi kategorisk, ligesom vi afviser den igangværende ikke-vestlige kolonisering af Vestens lande, som er langt mere omfattende end noget, Vesten har påført andre lande.

Vi mener, at ethvert folk har ret til selvbestemmelse, og at andre bør respektere denne rettighed, uanset hvilke styreformer det eventuelt måtte munde ud i. Med dette sagt, så bør vi dog under ingen omstændigheder acceptere, hvis andre staters ageren resulterer i eksempelvis systematisk miljøsvineri med uoverskuelige konsekvenser for såvel mennesker som for alle andre levende væsner på kloden. Ligeledes kan vi heller ikke se passivt til, hvis stater forbereder sig på at nedbryde vort samfund. Vedrører en specifik stats politik os, er vi i vor gode ret til at reagere, og hvis en specifik stats handlinger ligefrem skader os, er det vor pligt at gå til modstand for at forsvare vor egen ret.

Det er ikke Danmarks pligt at hjælpe nationer, der af den ene eller anden årsag ikke kan klare sig selv. Hvis humanitær hjælp alligevel ydes, skal den være betinget af, at følgevirkningerne ikke er til skade for vor egen situation, som det for eksempel er tilfældet, når vi bidrager til en yderligere befolkningsekspansion i den tredje verden — en udvikling som vi ved vil føre til et øget pres på Europas ydre grænser.

6. Samfundsdebat Vi vil sikre ytrings-, forsknings- og pressefrihed, der er hjørnesten i ethvert frit samfund.

Udviklingen af ethvert samfund har de bedste forhold, hvis der er mulighed for en fri, sagligt funderet og dynamisk debat. Derfor ønsker vi den videst mulige ytringsfrihed under hensyn til gældende injurielovgivning. Enhver form for meningscensur må og skal forkastes i et frit samfund, hvorfor vi vil afskaffe den såkaldte „racismeparagraf” samt blasfemiparagraffen, da disse kun tjener til at begrænse offentlig debat på bestemte områder snarere end til at sikre offentlig ro og orden. Til gengæld skal det være lettere at få bragt modsvar på offentliggjorte udsagn, der skønnes fornærmende, uanset om der er tale om en politisk, religiøs eller etnisk modpart.

Religionsfriheden ønsker vi at bevare. Vi anser religionsspørgsmål som værende en privatsag, som staten ikke bør blande sig i, så længe det ikke vedrører eller er til fare for sikkerheden og friheden i Danmark.

Forskningen skal have frit råderum til at kunne beskæftige sig med ethvert spørgsmål på en videnskabelig baggrund. Ingen skal tøve med at tage specifikke videnskabelige spørgsmål op af frygt for at blive generet og chikaneret i forskningsarbejdet eller ligefrem at blive sat fra bestillingen.

7. Ejendomsret Ejendomsretten skal fungere som en rettighed for individet og som et ansvar over for fællesskabet. Derfor kan ingen nogensinde få ejerskab over det, der må betragtes som folkets eje.

En af de mest grundlæggende frihedsrettigheder er retten til ejendom. At kunne erhverve sig noget, som man kan betegne som sit eget, er tilmed et af de bedste incitamenter til at dygtiggøre sig og til at arbejde — noget, der samtidig tjener nationens interesser.

Den værdi, der tilkommer en hvilken som helst person, skal stå i forhold til, hvad vedkommende ved sin arbejdsindsats har bidraget med. Dette skal sikre, at intet værdiskabende menneske berøves dele af den fortjeneste, som han eller hun er berettiget til. Sådan skabes en naturlig værdifordeling og samfundsorden, hvor ingen kan nøjes med at nyde frugten af andres flid. Tværtimod må enhver, der er i stand til det, skabe værdi ved eget arbejde for at opnå en indkomst. Kun sådan kan alle arbejdsduelige borgere blive et samfundsaktiv, hvilket uomtvisteligt er til gavn for vor økonomi. Endvidere giver det den enkelte en større frihed til at indrette rammerne for sit liv og dermed også for familiens base. Det må dog ses som noget naturligt for et civiliseret samfund, at staten hjælper personer, der vitterligt ikke kan klare sig selv.

Retten til forvaltningen af almennyttig virksomhed samt ressourcer som energi, olie, vand og deslige skal tilkomme staten, der skal være forpligtet til at indgå konkurrencedygtige aftaler med private danske virksomheder. Dette skal forhindre, at vor infrastruktur, kommunikationsnet samt råstoffer kontrolleres af opkøbere, der ikke har danske interesser for øje.

8. Nationaløkonomi Vi vil arbejde for en fri markedsøkonomi, der skal underlægges ethvert hensyn til folkets og nationens vel.

Vi er tilhængere af det frie initiativ og vil støtte dette i videst muligt omfang. Vi bifalder altså en udstrakt grad af markedsøkonomi, som dog skal være absolut betinget af, at markedskræfternes virkninger ikke får samfunds-, sundheds- eller miljøskadelige konsekvenser.

Alle skal bidrage til fællesskabet. Gennemførelsen af en socialpolitik, som det danske folk kan identificere sig med, vil give det nødvendige incitament til at betale skat. Skatten fastsættes efter behov, men det skal være målsætningen at holde satsen så lav som mulig gennem effektivisering af den offentlige sektor, herunder i særdeleshed af administrationen. En mere attraktiv beskatning for virksomheder samt en lavere indkomstskat vil i en vis udstrækning blive udlignet af øget beskatning på nogle typer af forbrug, særligt de ekstravagante og sundhedsskadelige.

Offentlige investeringer foretages, når det skønnes nødvendigt af hensyn til arbejdsmarkedet eller af hensyn til konkrete behov. Det må dog være et rimeligt krav, at anlægsarbejde, der finansieres med danske skattekroner, har blivende og æstetisk værdi.

Vi skal i vid udstrækning stræbe efter at blive selvforsynende, især hvad angår fødevarer og øvrige livsfornødenheder. Ved at styrke dansk industri og erhverv vil vi arbejde frem mod et sådant ideal, der sikrer mod afhængighed af udenlandske personer, virksomheder og stater, som kun arbejder med profit for øje. Truer det frie markeds udenrigshandel danske interesser, skal samfundet kunne begrænse dette under hensyn til, at samhandel med andre lande principielt må betragtes som et middel til at skaffe, hvad vi ikke selv kan fremstille. Med en høj grad af selvforsyning bliver vi herrer over egen skæbne, hvilket er fundamentalt for ethvert frit samfund.

9. Miljø Vi vil arbejde for bevarelsen af et sundt og bæredygtigt miljø, da det er fundamentalt for vor trivsel, sundhed og økonomi.

Gift udledes systematisk i det ganske land, og forureningen siver ned i vort grundvand. Politikerne forsvarer dette samfunds- og miljøskadelige vanvid med baggrund i økonomiske hensyn. Alligevel er det åbenlyst, at destrueringen af vore ressourcer på længere sigt er et langt hårdere slag økonomisk end for eksempel en eksporttilbagegang nogensinde vil kunne forårsage. Forureningen er desuden ødelæggende for vor natur. Fortsætter dette, vil skaderne på et tidspunkt blive uoprettelige. Derfor skal det ikke kunne betale sig at forurene, hvorfor bøder for overtrædelse af miljøregler markant skal overstige den fortjeneste, der er opnået herved, så spekulation i forurening undgås.

De fødevarer, som mennesker og dyr indtager, skal være renset for tilsætning af overflødige kemikalier, ligesom sådanne heller ikke skal kunne tilsættes andre varegrupper unødvendigt blot for at optimere fortjenesten. Vi ønsker at genbruge alt, der kan genbruges, og vi vil støtte forskningen i samt udviklingen af vedvarende energikilder. Udnyttelsen af disse energikilder skal gøres økonomisk fordelagtig for private og erhverv.

En højere grad af national og regional selvforsyning med mindre varetransport skal føre til en mindre forurenende landbrugsproduktion. Desuden vil en del af en udvidet værnepligt omfatte miljø-oprydningsopgaver. Skabelse af et dansk miljø, hvor det ikke flyder med affald, skal ses som en national opgave, der styrker fædrelandskærligheden. Genoprettelse af fædrelandskærlighed som en dyd forventes i øvrigt af sig selv at føre til større respekt for miljøet, som for os er identisk med den lille plet på Jorden, danskerne har som eneste mulige hjem. Værnet heraf skal generelt opprioriteres i forhold til en global miljøpolitik. En anstændig miljøpolitik skal principielt være de enkelte folks pligt i hver deres land. Internationale konventioner koster primært Vesten dyrt og respekteres meget lidt i den øvrige verden. Men vi kan vise vejen som foregangsland med støtte til grøn forskning og innovation.

10. Dyrevelfærd Alle dyr skal have rettigheder, der sikrer dem betingelserne for et værdigt liv.

Uanset om dyr er kæledyr eller avlet i erhvervsøjemed, har de krav på en anstændig tilværelse, fri for fysisk eller psykisk lidelse. Derfor vil vi afskaffe religiøse særrettigheder, der tillader bestemte grupper at slagte dyr, som ikke er bedøvede. Slagtning skal til enhver tid foregå under kontrollerede forhold og efter den mest skånsomme metode.

Findes en person skyldig i mishandling, vanrøgt eller misbrug af dyr, skal det være muligt at fratage pågældende enhver fremtidig mulighed for at erhverve sig dyr uanset formålet hermed. Vi betragter dyr som levende og følende væsner — ikke som brugsgenstande. Derfor vil vi sørge for, at enhver forbrydelse begået mod dyr bliver behandlet som en alvorlig lovovertrædelse.

Indsatsen på området skal koncentreres og intensiveres. Dette gøres bedst gennem oprettelsen af en specialiseret instans, der alene har med forbrydelser mod dyr at gøre.

Danskernes generelle syn på dyr og disses rettigheder skal hvile på forståelsen af, at mennesket eksisterer som en integreret del af den øvrige natur, og derfor ikke kan opføre sig hensynsløst uden konsekvenser.

11. Socialpolitik Alle danskere har lige rettigheder og pligter, og det er statens opgave at sikre begge dele.

Alle, der evner det, skal bidrage til fællesskabet. I dag parkeres stadigt flere på passiv forsørgelse, hvilket er en skam for såvel den enkelte, der bliver sat udenfor, som for det betalende samfund. Naturligvis findes der eksempler på, at nogle personer er ude af stand til at yde noget. Men alle der kan bidrage, skal — på det ene eller andet niveau — gøre det.

Socialhjælp til arbejdsløse er en rimelig sikring af landets borgere, men der skal stilles krav om modydelser, som rent faktisk giver mening. Der er altid meningsfuldt arbejde, som kan udføres til gavn for samfundet. Strandrensning, skovoprydning, vedligeholdelse af idrætsfaciliteter og lektiehjælp er blot nogle eksempler på mulige opgaver. Et krav om sådanne modydelser gør, at borgeren kan opnå tilfredsstillelse i form af at give noget igen til det fællesskab, der forsørger vedkommende, ligesom staten får gengældt dennes service ved at få løst relevante og nyttige samfundsopgaver. Tilmed vil dette også stoppe det unødige ressourcespild for såvel staten som for socialhjælpsmodtagere, når der eksempelvis oprettes arbejdsløshedskurser, som ikke er kompetencegivende.

Sammenhæng mellem ret og pligt skal i det hele taget være et bærende princip i et nationalt Danmark, da dette styrker tilliden til, at der sker en retfærdig fordeling af de fælles goder. En tillid, som skal være med til at sikre den sammenhængskraft, der er så fundamental for et solidarisk velfærdssamfund som det danske. I den forbindelse er det endnu en gang nødvendigt at understrege vigtigheden af, at samfundet er mest muligt homogent i etnisk og kulturel henseende, da kun dette giver befolkningen det nødvendige incitament til at bidrage til fællesskabet. Sammenhængskraften kan ikke skabes ad politisk vej i et uensartet og etnisk splittet folk ― den forudsættes af et historisk folkeligt fællesskab, som i disse år er ved at blive undergravet til skade for alle de samfundsgoder, flertallet af vi danskere sætter pris på.

12. Retsvæsen Vi vil skabe et ansvarligt retssamfund, hvor der er en klar sammenhæng mellem forbrydelse og straf.

Der skal herske proportionalitet mellem forbrydelse og straf. Straffeloven skal ikke baseres på internationale regler, der ofte er os væsensfremmede, men skal derimod hvile på det danske folks retsfølelse. Kun på den måde opnår vi, at den enkelte oplever retfærdighed og selv vil overholde loven.

Fængslede forbrydere må ikke være en økonomisk belastning for samfundet, og deres tid i statens varetægt skal derfor omstruktureres således, at de indsatte sættes i arbejde. De indsattes arbejde skal som et absolut minimum kunne godtgøre for de omkostninger, der opstår i forbindelse med deres ophold. Denne arbejdsstraf skal samtidig fungere som en resocialiserende proces, der skal gøre de indsatte parate til atter at kunne indgå i samfundet på lige vilkår med de øvrige borgere.

Når en frihedsberøvet person har afsonet sin straf og er vurderet velegnet til at genindtræde i samfundet, skal han eller hun efter løsladelsen ikke være hæmmet af en straffeattest. Alle frie borgere i et retssamfund skal derimod være fuldgyldige statsborgere med alle de friheder og pligter, det indebærer. Dette kan kun gennemføres, hvis en fuldstændig rehabilitering opnås under den indsattes afsoning. Uden at være fuldt rehabiliteret kan den indsatte ikke findes egnet til løsladelse. En sådan praksis kræver en udbredt fleksibilitet i loven, hvilket vi vil sikre med øje for samfundets vel og borgernes frihedsrettigheder.

13. Folkesundhed Alle har ret til en ligeværdig behandling i sundhedsvæsenet. Folkesundhed har forrang for økonomisk spekulation, hvilket skal fremgå af fødevarernes priser og af kravene til fremstillingsmetoden.

Retten til behandling i sundhedsvæsenet er en umistelig ret i et samfund, der bygger på national solidaritet. Ingen skal af økonomiske eller andre årsager risikere at blive henvist til andenrangsbehandling. Staten må derfor garantere, at borgernes mest fundamentale behov kan opfyldes, så flest mulige bliver en aktiv del af samfundet.

Den fællesfinansierede sundhedssektor skal effektiviseres, uden at det går ud over patienterne. Dette vil blandt andet indebære, at hospitalernes faciliteter udnyttes bedre, så de ikke henstår ubrugte en stor del af døgnet. Dette skal medvirke til at frigive midler, der kan gøre behandlingen i sundhedsvæsenet stadig mere professionel til gavn for folkesundheden.

Virksomheders tilsætning af kemikalier og lignende tiltag, der skal optimere salgbarheden af fødevarer, må indstilles, hvis det er i konflikt med hensynet til folkesundheden og til borgernes krav på en ordentlig kvalitet. Samtidig skal det tilstræbes, at de sundeste varianter af forskellige fødevarer også er de billigste.

Som en naturlig forlængelse af en progressiv familiepolitik skal sundhedssektoren bruge midler på fertilitetsforskningen, ligesom der skal ydes støtte til fertilitetsbehandlingen for de danske familier, der har behov for det.

14. Arbejdsmarked Vi vil bevare danske arbejdspladser og kræve, at udenlandske virksomheder i Danmark underlægger sig danske vilkår ud fra princippet om, at danske interesser står over hensynet til konkurrencesituationen.

Som følge af globaliseringen mister Danmark stadigt flere arbejdspladser. Dette betyder, at danskere sættes uden for beskæftigelse til fordel for, at virksomheder kan profitmaksimere. Men hensynet til danskernes arbejdssituation skal til enhver tid gå forud for hensynet til virksomheders profitmaksimering. Den tiltagende udlicitering er en katastrofe for vor økonomi og velfærd, da de marginalt lavere priser, dette muligvis giver forbrugerne, langtfra opvejer det indgreb i arbejdsmarkedet, som fører til færre skatteydere og flere, der skal have understøttelse. Desuden er det vigtigt, at vi værner om det danske folks forsørgelsesgrundlag. Derfor skal staten beskytte danske arbejdspladser mod urimelig konkurrence udefra, ligesom den skal stille det blot rimelige krav, at virksomheder i Danmark som udgangspunkt ansætter danske statsborgere, når det er muligt.

Når udenlandske virksomheder vælger at operere på det danske marked, må de indstille sig på at drive forretning på danske betingelser. Uanset om virksomheden driver en fysisk butik eller en virtuel udgave, skal den betale dansk skat og underlægge sig generelle danske vilkår, herunder de almindelige betingelser vedrørende ansættelse. Det er dog vigtigt, at vi udnytter potentialet hos danske iværksættere og giver økonomisk plads til deres initiativer. Derfor skal en lav selskabsbeskatning sikre, at det kan betale sig at drive virksomhed i Danmark, så vi får et driftigt erhverv til gavn for danske arbejdstagere og økonomien i det hele taget.

15. Uddannelse Alle skal have lige muligheder for at erhverve sig en uddannelse. Vi ønsker en niveaudelt folkeskole og betragter læreanstalterne som kulturskabende institutioner, der har et medansvar for at fremme en national bevidstgørelse.

Vi vil sikre, at alle, uanset social og økonomisk baggrund, har lige muligheder for at tage en uddannelse, der svarer til hans eller hendes evner. Dette vil være en ubetinget gevinst for samfundet, da alternativet vil berøve nationen væsentlige aktiver i form af veluddannede unge mennesker.

Alle skal kende til nødvendigheden af fællesskab og således erfare, at ingen kan være sig selv nok. Det skal blandt andet opleves gennem idrætten, som skal have en mere central og fyldestgørende rolle i folkeskolen. Idrættens centrale rolle skal desuden påvirke borgerne til at værdsætte den fysiske hverdag. Tilmed skal en dannelsesproces med fokus på dansk og vestligt kulturgrundlag være en del af læreplanerne i folkeskolen såvel som på ungdomsuddannelserne.

Begrebet „enhedsskolen” bygger på den fejlantagelse, at alle bør undervises på samme vilkår uden hensyntagen til evner og interesser. Denne misforståelse ønsker vi at gøre op med. En niveaudelt folkeskole skal være en garanti for, at børn og unge allerede i en tidlig alder får mulighed for i højere grad at beskæftige sig med netop de fag, der stemmer overens med deres evner og interesser. Eleverne i den delte skole bør naturligvis samarbejde på tværs af fag for at øge deres forståelse for alle funktioner i samfundet og for dermed at styrke sammenhængskraften. Det tidlige kendskab til samt den grundigere forståelse for fagene skal skabe en voksende interesse, som i sidste ende vil bevirke en større tilgang til ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Undervisningen på enhver uddannelsesinstitution skal tilpasses det praktiske livs krav for at forberede de unge på konkrete arbejdsmarkedsudfordringer, ligesom der aldrig må slækkes på de faglige krav alene for at få flere gennem uddannelserne.

Vi anerkender læreanstalternes betydning for dannelsen af fremtidens mennesker og tillægger lærerkræfterne et stort ansvar for Danmarks fremtid. I erkendelsen af dette vil vi, gennem en opprioritering af de kulturbærende fag, i særdeleshed dansk og historie, fremme den nationale bevidsthed hos de unge mennesker — en bevidsthed, som i dag er fuldstændig forsvundet og erstattet af en usund selvbeskuelse. Forståelse for historien og vore forfædres betydning for det liv, vi kan leve i dag, er en grundsten i et samfund, der skal arbejde for fremtidige generationer.

16. Familie Vi vil værne om familien, som er det danske samfunds kerne. Derfor vil vi føre en progressiv familiepolitik, der tager vare på forældres, børns og den ældre generations vilkår.

Familien er fundamentet for vort samfund. Derfor bør børnefamilier og de ældre generationer mødes med respekt og anseelse for deres bidrag til samfundet. De ældre har gjort deres indsats for Danmark, og børnefamilierne yder den vigtigste indsats netop nu, idet de bidrager med nye samfundsborgere, der skal finansiere fremtidens velfærd. Af samme årsag bør vi også tage særligt hensyn til børnene, da deres vilkår i dag har stor betydning for Danmark i fremtiden.

Det er en udbredt tendens i Europa, at der fødes for få børn. Sådan er det også i Danmark, hvorfor det af rent demografiske hensyn skal gøres mindre besværligt at have børn. Derfor skal virksomheder og uddannelsessteder tage et medansvar for Danmarks demografiske fremtidssikring. Et ansvar, der i praksis vil indebære fleksible arbejds- og uddannelsesordninger for børnefamilier, og som ligeledes skal modvirke, at eksempelvis unge kvinder, der endnu ikke har fået børn, forfordeles i ansættelsesprocesserne. En progressiv og børnevenlig familiepolitik skal være med til at redefinere familiens rolle i samfundet, så den bliver et attraktivt ideal.

Af taknemmelighed for de ældre generationers indsats for vor nuværende velfærdsindretning samt for deres kulturelle overlevering til de nyere generationer, vil vi etablere en mere værdig ældrepolitik. Dette vil indebære, at enhver ældre, der har brug for hjælp, uanset på hvilket niveau, bliver mødt med en omsorgsfuld og værdig behandling, der svarer til det konkrete behov.

17. Forsvar Vort forsvar skal reetableres som en dansk enhed, der udelukkende virker for danske interesser.

Danmark har tidligere i historien været besat af fremmede magter, fordi vi ikke var i stand til at hævde vor suverænitet og neutralitet. Det er helt grundlæggende for Danmarks forsvar at sikre, at dette ikke gentager sig. Derfor skal Forsvarets fokus være nationalt i enhver henseende, hvilket skal afspejles i såvel Danmarks alliancer med andre nationer som i værnepligtssystemet.

Som politisk skødehund for fremmede interesser har staten Danmark overladt sine væbnede styrker til endeløse ørkenvandringer i krige, der ikke har det fjerneste at gøre med et forsvar af vor egen nation. Det er indlysende, at en selvstændig nationalstat må afblæse sådanne forehavender, der skader mere end de gavner. Derfor vil vi udtræde af angrebspagten NATO og i stedet træde ind i en nordisk forsvarsunion. Alt sammen med sigte på at forsvare det danske folk og fædreland i stedet for militærets nuværende rolle som lejesvend for internationale aggressionskrige.

I bestræbelserne på at skabe et totalforsvar vil vi udbygge værnepligten, hvad angår såvel længde, omfang som karakter. I dag er værnepligten skrumpet ind til et ganske kort forløb for en begrænset styrke, som kun lige akkurat får indsigt i basale våbenfærdigheder, og hvad der ellers kræves af en levebrødssoldat. Vi vil i stedet omdanne værnepligten til en arbejdstjeneste, hvor de værnepligtige udfører samfundsnyttigt arbejde af enten militær eller civil karakter.

Totalforsvaret skal, ud over sin åbenlyse forsvarsfunktion, fungere som et dannelses- og uddannelsessted samt en arbejdsplads for hele det danske folk. Totalforsvaret skal styrke hvert enkelt individ og herved forstærke vedkommendes evner til at begå sig i det øvrige samfund. Totalforsvaret skal bidrage til folkets positive selvopfattelse, ligesom det skal binde folket sammen som en enhed, der i fællesskab arbejder for fædrelandet.

Det må anses som noget helt naturligt, at enhver dansker indgår i totalforsvaret og bidrager efter evne. Således har man mulighed for at arbejde med noget, der ligner det, man udfører i sit civile liv, ligesom en skavank ikke bør forhindre en person i at finde en plads i totalforsvaret.

Henvisninger

• Danskernes Parti - officiel hjemmeside