Germanien

Fra Metapedia
Skift til: navigering, søgning
Den germanske cheruskerhøvding Arminius

Germanien var romernes betegnelse for de områder, der lå nord for rigets fortifikation og grænselinje, Limes, i det nordlige Centraleuropa. De germanske stammer har været bosat bl.a. i det nuværende Tyskland og højst sandsynligt også Danmark. Fælles for disse stammer (f. eks. kimbrere, svebere, teutonere, cheruskere m.f.l.) var, at de alle talte et germansk sprog. Germanerne var formodentlig ikke en etnisk gruppe. Romerne anså de germanske stammer for at være barberer og nærede en stor frygt for dem. Under kejser Augustus forsøgte romerne at indlemme dele af Germanien i området frem til Elben i imperiet. Disse bestræbelser blev dog opgivet efter en romersk hær bestående af tre divisioner faldt i baghold formodentlig i området omkring Teutoburgerskoven i 9 e. kr. og blev udslettet af germanske styrker ledet af høvdingen Arminius, hvorefter grænsen til Germanien blev trukket tilbage til Rhinen.

Det germanske folk, kimbrerne, drog omkring år 113 f. kr. ind i Romerriget og besejrede en romersk ekspeditionsstyrke i Østrig. Efter at have allieret sig med en anden germansk stamme, teutonerne, drog kimbrerne vestpå ind i Gallien i det nuværende Frankrig. Romerne forsøgte ihærdigt at drive kimbrerne og teutonerne ud af Rhonedalen og først i år 102-1 lykkedes det for romerne at udslette kimbrerne i Norditalien. Mange teorier fremhæver, at kimbrerne var fra Himmerland i det nordlige Jylland og derfor vore forfædre.

Trods kamphandlingerne og krigene mellem romerne og de germanske stammer var der omfattende vareudveksling mellem Germanien og Romerriget. Ligeledes rekrutteredes mange germanere til de romerske hjælpetropper, auxilia-enheder. Den romerske historiker Tacitus beskriver de forskellige folkeslag i sin krønike, Germania, ligesom Julius Cæsar i sin Gallerkrig beskriver de germanske stammer.

I Hollywoodfilmen "Gladiator" fra 2000 indledes filmen med et større slag mellem romerske legionærere og germanerne.



Stubbe.jpg
Denne artikel er kun påbegyndt. Tilføj gerne mere information hvis du ved noget om emnet.


Litteratur