Guernica
Gernika (baskisk) eller Guernica (spansk) (navnet udtales Ger'nika på begge sprog) er en by i den spanske del af Baskerlandet i provinsen Vizcaya, omkring 20 km nordøst for Bilbao. Der er ca. 15.000 indbyggere.
Gernika er en gammel by, som er historisk vigtig. Spanske konger har svoret at respektere særlige love for Vizcaya i byen, og der er afholdt baskiske folkeforsamlinger i byen under en eg (træet døde i 2004). Byen har dermed fået en særlig symbolsk betydning for tilhængere af baskisk selvstyre.
Kontroversen om Guernica
Vi kender alle sammen Picassos maleri ‘Guernica‘, der er blevet et vigtigt symbol på nazisternes ondskab. Men er denne begivenhed i lighed med f.eks. henrettelsen af 20.000 polske officerer i Katynskoven, som under Nürnbergprocesserne blev tilskrevet Tyskerne, blot endnu et kommunistisk propaganda-nummer?
[der er ingen kendte fotografier fra den tid af skader efter luftangrebet på Guernica]
Den 26 april 1937 udførte en håndfuld fly fra Kondor-legionen spredte luftangreb på den baskiske by Guernica, for at forhindre den Republikanske spanske regeringshær (kommunisterne) på tilbagetog. 98 mennesker døde.
Kondorlegionen var et eskadrille bestående af ‘frivillige’ der blev stillet til rådighed af Hitlers Luftwaffe for partisanerne der kæmpede under general Francisco Franco.
Luftangrebet mod Guernica blev et vigtigt venstreorienteret propagandafremstød mod Hitler og Mussolini.
Ægte reportere fandt senere byens centrum smadret, men af hvem? Af bomberne, eller efter bombardementet, af kommunister på tilbagetrækning ved hjælp af dynamit fra områdets minearbejdere?
Krigskorrespondenten fra The Times rapporterede den 5. maj 1937 under et besøg til Guernica:
"At Guernica efter en ugelang bombardement fra fly og artilleri ikke burde have vist tegn på brande understøtter påstanden fra nationalisterne [Franco] at fly ikke var ansvarlige for nedbrændingen af denne by, der med mellemrum blev bombarderet i to timer. Der blev fundet få bombefragmenter i Guernica, facaderne af de bygninger der stadig står, er ubeskadigede, og de få kratere som jeg undersøgte var større end noget som helst der indtil videre er forårsaget af en bombe i Spanien. At dømme efter deres beliggenhed er det sandsynligt at disse kratere blev forårsaget af eksploderende miner der er blevet lagt på en uprofessionel måde med det formål at afskære veje."
Fra en anden uidentificeret kilde forlyder det at:
"Hvad der i virkeligheden skete var at baskiske minearbejdere fra Asturias, der var eksperter i at arbejde med sprængstoffer, satte ild til og sprængte byen med dynamit efter en forudbestemt plan. To franske artilleri-officerer, veteraner fra første verdenskrig inspicerede byen da Francos tropper rykkede ind. Det de så var, sagde de, hovedsageligt resultatet af ildspåsættelse. Der var hovedsageligt brugt benzin plus dynamit. Hver af de angivelige ‘bombekratere’ svarede til en kloakbrønd (sewer manhole) i gaden, og hvor der ikke fandtes sådanne brønde havde der ikke været ‘bomber’."
Sir Arnold Wilson, konservativ parlamentsmedlem for Hichin i Herfordshire, skrev til avisen The Observer den 3. oktober 1937 efter et besøg i Guernica: ‘Der var ingen beviser for skader fra et luftbombardement, sagde han, men ‘de fleste skader, hvis ikke alle var forårsaget af bevidste ildspåsættelser, og dette er også indbyggernes dom.’ Sir Arnold var overbevist om at Guernica var ‘et fupnummer’, rød rædselspropaganda sat i verden for at skade Franco og tyskerne.’
Tusinder var angiveligt blevet dræbt af bomberne. [Se f.eks. Storia Illustrata, Italien, Okt 1966: ' 1.654 døde, 889 sårede'.] denne version af historien - ingen overraskelser her - har været ukritiske adopteret af konforme historikere, der ikke udførte nogen former for research. Den spanske artist Pablo Picasso, en kommunistisk multimillionær, mindede luftangrebet med det nu verdensberømte propagandamaleri ‘Guernica’. Det er udstillet i de Forenede Nationers bygning, originalen og skitser vises frem i et galleri i Madrid.
Nærmere undersøgelse viser at Picasso maleriet er en surrealistisk skildring af en tyrefægtning; hans første forberedende skitser, der er fundet i hans optegnelser viser at de blev lavet mere end et år før luftangrebet.
Hvor mange døde der rent faktisk i Guernica?
Den populære version af begivenhederne efterlader en del spørgsmål, som den britiske historiker David Irving fandt ud af da han besøgte byen 30 år efter luftangrebet, for at undersøge sagen for sin bog ‘Guernica til Vietnam‘: han talte med overlevende og embedsmænd fra byen, og gravede i de lokale avisers arkiver [April 27] [27 again] [28] [29] og begravelses-optegnelser [højre] [register side 1] [2] [3] [4 ] [5] [6].
I 1987 skrev han et brev til avisen The Daily Telegraph, med en kort beskrivelse af hvad han fandt.
Kort sagt, det lokale register over fødsler og dødsfald, viser færre end et hundrede døde som følge af luftangrebet (de fleste af dem dræbt i én hændelse der gik ud over et beskyttelsesrum i en lokal anstalt, Hospital-Asilo Calzada); slemt nok.
For at sætte tingene i perspektiv; den stedlige kommunistiske avis Euzkadi Roja, publicerede en rapport om luftangrebet den 28. april (to dage efter angrebet) hvori navnene af de få der blev såret under angrebet blev opremset.
