Metapolitik
Metapolitik handler om at sprede idéer, holdninger og værdier i samfundet, som på lang sigt har til formål at skab en dybere politisk forandring.
Begrebet metapolitik beskriver primært et propagandaarbejde, som ikke nødvendigvis behøver at hidrøre fra et politisk parti hvis ideologiske position er knyttet til et politisk program. Metapolitikken er et uundgåeligt supplement til direkte politisk aktivitet, selvom den aldrig kan erstatte almindelig politisk arbejde.
Lige siden den franske revolutions hemmelige selskaber og frem til nutidens lobby- og interessegrupper, har metapolitisk virksomhed været en nødvendighed, både når gjaldt om at forberede politiske eller revolutionære samfundsforandringer, eller når en siddende regering ville bevare sin magtposition.
Eftersom det metapolitiske arbejde foregår uden for de politiske partier, har det den fordel at det virker mere troværdigt og neutralt, da det ikke er så fokuseret på trivielle politiske spørgsmål og på de politiske valg. En metapolitisk strategi, som kan anvende alle tænkelige medier til sit formål, formår at sprede en langsomt virkende verdensanskuelse. Det er kun ved hjælp af et omfattende metapolitisk arbejde at det er lykkedes egalitarismen at opnå stort set total kontrol over den politiske sfære, og tilmed formår at styre dets (formodede) modstanderes tankegang.
Den metapolitiske agitation er rettet mod flere grupper: den vender sig både til beslutningstagerne og til almenheden. Den må til dels tilbyde ideologisk skoling for en aktiv elite, og dels sprede sit budskab til den brede masse.