Otto Rahn
Otto Rahn(18. februar 1904 i Michelstadt, Tyskland – 13. marts 1939 i Tyrol, Østrig) Tysk mystiker, historiker, forsker og arkæolog.
Indholdsfortegnelse
Baggrund
Den unge Otto Wilhelm Rahn blev i en meget tidlig alder interesseret i middelalderen og særligt legenderne om gralsridderen Parsifal, dennes søn ridderen Lohengrin, den hellige gral, katharbevægelsen samt middelalderheltekvadet Nibelungenkvadet optog Rahn. Denne fascination kom senere til at præge hans historiske og arkæologiske arbejde.
Fra 1922 til 1926 studerede Rahn bl.a. tysk filosofi og historie ved universitet i Giessen. Under studiet blev Rahn fascineret af den tyske arkæolog Heinrich Schliemann, som på baggrund af den antikke tekst, Illiaden, havde lokaliseret, fundet og udgravet antikkens Troja og dets ruiner i det nuværende vestlige Tyrkiet i slutningen af 1800-tallet. Rahn var stærkt påvirket af Schliemanns arbejde, metode og stærkt inspireret, at man kunne anvende disse episke gamle tekster, som rettesnor til at lokalisere gamle mytiske lokaliteter. På universitetet blev Rahn påvirket og ansporet af sin underviser professor Baron Von Gall til at studere katharerne.
Katharerne
Katharbevægelsen vandt udbredelse i 1100-tallet i Frankrig, Spanien, det nordlige Italien og dele af Tyskland. Dens repræsentanter blev anset for at være kættere der stod i opposition til den katolske kirke og dennes dogmer. Katharerne havde en særlig dualistisk, kosmologisk opfattelse, at universet var skabt på baggrund af en art konflikt mellem lys og mørke. For katharerne var mørket det ufuldkomne, noget kortvarigt og den katolske kirke blev i den forbindelse personificeret med mørket. For katharerne var lyset derimod af varig karakter, og solen var det oprindelig lys, som var kilden til alt liv. Mennesket i katharernes verdensopfattelse var fortabte i en verden, som de opfattede som skabt af Satan. Den eneste måde mennesket kunne frelses på var gennem fattigdom, streng askese og i sidste ende sjælevandringer. Desuden fornægtede katharerne det gamle testamente samt Jesu’ opstandelse som en genfødsel og ikke en opstandelse, hvilket forstærkede deres status som kættere.
Katharerne var bl.a. centreret i Pyrenæerne i det sydlige Frankrig, hvor de kaldtes albigensere. Den katolske kirke lancerede et korstog mod katharerne for at stoppe deres kætteri og i 1243 var katharerne fortrængt til deres sidste base på en bjergtop i den stærkbefæstede borg Montségur i Pyrenæerne. Her var katharerne under belejring af den katolske kirkes hær bestående af 10.000 soldater. Efter flere måneders belejring overgav katharerne sig i marts 1244, hvorefter over 200 katharer blev brændt en masseproces på et stort bål for foden af Montségur.
Eftersigende skulle tre særlige udvalgte katharer have sluppet ud af den katolske kirkes belejring i tiden inden Montségurs fald. Disse katharer skulle i en særlig sæk have medbragt hellige genstand samt særlige relikvier bl.a. regalierne fra en kong fra merovingerdynastiet. Blandt disse effekter skulle den hellige gral også have befundet sig. En anden beretning går på, at katharerne skulle have gemt en stor skat i bjerget, hvad denne skat skulle bestå af er uvist.
Den hellige gral og Parcival
Rahn var stærkt optaget af katharerne og deres mulige forbindelse med den hellige gral. Med inspiration fra Heinrich Schliemanns anvendelse af ”Illiaden” forsøgte Rahn at forbinde middelalderdigteren og tempelridderen Wolfram Von Eschenbachs Parcivallegende med kartharerne og gralen. Ved at tage udgangspunkt i Von Eschenbachs lange digt om en af kong Arthurs ridder, Parcival, og dennes lange søgen efter gralen, havde Rahn til hensigt at fortolke og afkode digtet for at få identificeret gralens mulige placering. Von Eschenbach skulle have baseret sit digt på et forsvundet gralsdigt skrevet af den franske troubadour Guyot, hvem Rahn havde studeret indgående. Rahn anså således ”Parcival” som en historisk beretning om katharerne, tempelridderne og deres tilknytning til gralen. På baggrund af Rahns omfattende viden om katharerne samt indgående studier af ”Parcival” kom han til den konklusion, at bjerget Montsalvat, hvor gralen befandt sig i henhold til legenden, i virkeligheden var katharernes bjergfæstning Montségur. Det var Rahns tolkning, at den skat som blev gemt ved Montségur var gralen. Ifølge hans teori skulle gralen derfor befinde sig i dette område.
Gralsekspeditioner
I perioden 1929 til 1932 foretog Rahn flere rejser rundt i Frankrig, Spanien, Italien og Schweiz. Først del af Rahns søgen førte ham til Languedocområdet i Sydfrankrig i den tidlige sommer 1929, hvor han slog sig ned i landsbyen Lavelanet og de efterfølgende tre måneder foretog undersøgelser af katharernes tempelruiner på Montségur og i de omkringliggende grotter. Igen i 1931 foretog han undersøgelser i Sydfrankrig.
Udover undersøgelser havde Rahn mange samtaler med lokale indbyggere, hvor han indsamlede oplysninger om alt vedrørende katharerne og gralen. Han blev hjulpet af den lokale franske katharforsker Antonin Gadal, som stillede sit eget bibliotek samt sin museumssamling til rådighed for Rahn. Der skulle dog være opstået en eller anden uoverensstemmelse mellem de to, hvilket bevirkede at Gadal afviste Rahn. Rahn havde foretaget omfattende matematiske beregninger af Montségur, solens rotation omkring stedet og dets placering i forhold til andre hellige steder.
Tiden i SS
I 1937 faldt Rahn af disciplinære årsager i unåde hos SS-ledelsen, hvilket bevirkede i at han blev afskediget og som vagt blev fik bevogtningsopgaver ved lejren Dachau. Der eksisterer flere udlægninger om årsagen til Rahns afskedigelse. En af de mere fremtrædende synspunkter er, at han skulle have været homoseksuel. En anden mindre kendt udlægning er, at han skulle have været af jødisk afstamning, hvilket SS skulle have fundet ud af. Disse udlægninger må dog umiddelbart anses for at være uvisse, tvivlsomme og måske påvirket af den sædvanlige poppede fremstilling om, at alle enten var jøder eller homoseksuelle. I hvert fald er det dog mere sikkert og overbevisende, at Rahns holdning til nazismen var præget af tiltagende kritik overfor styret, bekymring over den politiske radikalisering i landet samt udsigterne til en eventuel krig.
”I have much surrow in my country. Fourteen days ago I was in Munich. Two days later I preferred to go into my mountains. Impossible for a tolerant, liberal man like me to live in the nation that my native country has become.
En aften i marts 1939 klatrede Rahn op af et bjerg i Tyrol, hvorefter hans lig blev fundet dagen efter frosset ihjel. Ligesom med årsagerne til hans afskedigelse florerer der adskillige myter omkring hans død. Bl.a.
Eftermæle
Om Rahns eftermåle må siges at han er arkitekten bag forholdet mellem gralen og katharerne, idet han forbandt gralsmyten med den kætterbevægelse.
Kilder
Nicholas Goodrick-Clarke ”Black Sun”, 2002. Howard Buechner, ” Emerald Cup Ark of Gold : Quest of Ss Lieutenant Otto Rahn”, 1991.
Litteratur
- Forlaget Integral Tradition Bogen ”Crusade Against the Grail”