Sociobiologi
Sociobiologi er en del af biologien, der søger at forklare dyrs adfærd og sociale strukturer ved at henvise til evolutionær fordel eller strategi. Den bruger teknikker fra etologi, evolutionsteori og populationsgenetik.
Ordet 'sociobiologi' blev brugt første gang af E. O. Wilson i 1975 i hans berømte bog, Sociobiology: The New Synthesis (ISBN 0-674-00089-7). Sociobiologi søger at forklare de evolutionære mekanismer bag social adfærd, såsom altruisme, aggression og opdragelse. Wilsons bog gav startskuddet til en af de største videnskabelige kontroverser i det 20ende århundrede.
Inden for studiet af den menneskelige samfund, er Sociobiologien nært beslægtet med evolutionær psykologi og Human behavioral ecology.
Sociobiologien har mødt usaglig modstand fra særligt Richard Lewontin og Stephen Jay Gould, der nærmest anklager sociobiologien for at medføre [[videnskabelig racisme], socialdarwinisme og eugenik. Men disse to herrer har fået meget spalteplads i medier og tidsskrifter.
Sociobiologien er baseret på ideen om at dyrs (inkluderet menneskers) adfærd (både socialt og individuel)er arvelig og er påvirket af naturlig selektion. Det antager at adfærd har udviklet sig over tid, på samme måde som fysiske træk. Derfor forudsiger den at dyr adfærd vil følge de veje, der har medført evolutionære fordele, hvilket kan føre til komplekse sociale processer, der kan lede til evolutionær tilpasning.
Der er mange tilhængere af sociobiologien, f.eks Kevin Macdonald, David Barash, Pierre van den Berghe, Cyril Darlington, Richard Dawkins ,Edward O. Wilson, W. D. Hamilton, Robert Trivers, George C. Williams, John Maynard Smith, Sarah Blaffer Hrdy, Joseph Lopreato, Richard Machalek, Arkadiusz Dzierżawski og Steven Pinker
