Holger Danske

Fra Metapedia
Skift til: navigering, søgning
H.P. Pedersen-Dans statue af Holger Danske i kasematterne under Kronborg

Holger Danske er en dansk sagnhelt. Beretningerne om hans oprindelse findes i de tidlige europæiske kvad og heltedigte kendt som chansons de geste. Han optræder første gang i Rolandskvadet fra midten af det 11. århundrede som en af Karl den Stores riddere under navnet Oger le Danois.

Fra starten af 13. århundrede findes kvadet La Chevalerie d'Ogier de Danemarche hvor Holger Danske er titelpersonen (nu kaldet Ogier). I kvadet er han søn af den danske konge Gudfred og bliver udleveret til den franske kong Karl den Store som gidsel for freden. Da Gudfred bryder freden, skal Ogier dræbes, men Karl den Stores hofdamer beder indtrængende om, at hans liv blev skånet, fordi de godt kunne lide ham, og da han jo ikke er skyldig i sin fars handlinger, bliver han skånet. Senere i det 13. århundrede findes kvadet Les Enfances Ogier hvor Ogier portrætteres som en ærværdig ridder ved Karl den Stores hof, der i slutningen af kvadet fører den frankiske hær til sejr over saracenerne.

I nordisk litteratur dukker Holger Danske op i kvad inspireret af det franske, første gang i Karlemagnússaga under navnet Oddgeir danski.

Der findes flere vandrehistorier om ham, og han optræder (p.g.a. Rolandskvadet) som helt i det traditionelle marionetteaterSicilien.

I Skævinge Kirke i den nordsjællandske landsby Skævinge findes et for kalkmalerier enestående afbildning af Holger Danske, det er malet i 1500-tallet.

I romantikken genoplivedes historierne i en ny nationalromantisk udgave af bl.a. B.S. Ingemann: link til Kalliope

I vores tid har forfatteren Ebbe Kløvedal Reich brugt figuren i sine gendigtninger af danmarkshistorien.

Statue af Holger Danske

I 1907 bestilte Hotel Marienlyst i Helsingør en bronzestatue af Holger Danske. Billedhuggeren Hans Pedersen-Dan skabte først en stor gipsfigur, som dannede grundlag for støbeformen til den rigtige statue. Denne gipsfigur blev placeret i Kronborgs kassematter, og blev langt mere berømt end den færdige statue. I 1985 var gipsfiguren så ødelagt af fugt, at den blev udskiftet med en kopi i beton.

Sagnet siger, at når Danmark stander i våde, så vil Holger Danske vågne op til dåd.

Måske har han alligvel levet?

Den danske folkehelt, Holger Danske, bor i følge folkesagnet i kasematterne under Kronborg Slot. I Frankrig (foruden Belgien og Tyskland) kendes også en Holger Danske-figur, som skildres i et helteepos på 23.000 verslinjer: »La Chevalerie d’Ogier de Danemarche« (»Holger Danskes Ridderfærd«). Her berettes om en fransk adelsmand ved navn Ogier (senere: Otger), der i 700-tallets sidste halvdel tjente under de frankiske konger: Pépin den Lille og Karl den Store. Nyere forskning har i høj grad sandsynliggjort, at dén Otger, som omtales i det store heltedigts indledning var dansk kriger – muligvis endda søn af kong Godfred (konge af Danmark 799-810). Denne tapre kriger var nemlig i et tidsrum omkring år 800 i Karl den Stores tjeneste imod araberne (muslimerne). Det er velkendt, at danske vikinger med hæder har været i udenlandske fyrsters tjeneste som værdsatte livvagter/gardetropper rundt omkring i Europa, og muligvis er vor egen Holger Danskes løbebane begyndt således; en løbebane, der har givet rig anledning til folkefortællingerne. Den danske overlevering om Holger Danske fortæller, at han skal hjælpe sit folk og land, når de er i yderste nød: »… Tyrkerne skal komme, og hele Danmark eller hele Kristenheden være ved at gaa til Grunde, Fjenderne skal vande deres Heste i Viborg Sø; da skal Holger Danske staa frem, naar der er vokset en Tjørn op i Viborg Sø eller i Tis Enge, og han skal binde sin Hest ved Tjørnen; saa skal han samle alle indtil 60 Aars oldinge og 12 Aars Drenge og vinde Sejer; men Blodet flyder saa højt, at det naar til Knæerne, og da er ikke flere Danske tilbage, end at de kan sidde omkring et Bord; men saa skal der være Fred i mange Aar«.


Modstandgruppen Holger Danske

„Holger Danske“ var tillige navnet på en af de store modstandsgrupper under Besættelsen; i 1945 talte den ca. 400 personer. Gruppen stod bag en lang række sabotagehandlinger samt likvideringer af mange stikkere og landsforrædere. Fremtrædelsesmåden, som knytter sig til hele Holger Danskes væsen, lever endnu i den danske folkeånd – tilsyneladende slumrende og ufarlig, men til gengæld fuld af styrke, når han vågner. Han er derfor indbegrebet af dansk forsvarsvilje. Endvidere lever dette i denne elskede marchsang, hvor kæmpekrigeren ærligt og modigt optræder umaskéret – altid med opslået hjelm … jeg fægted’ med åben pande for, hvad jeg for alvor tror.

Eksterne henvisninger


Dele af denne artikel udgøres af en bearbejdet tekst fra den danske Wikipedia, og artiklen er derfor underlagt GFDL licens. Originalartiklen findes her og dens historik her.