Tyskland

Tyskland, officielt Forbundsrepublikken Tyskland (tysk: Bundesrepublik Deutschland) er en europæisk forbundsstat bestående af 16 delstater beliggende i Centraleuropa med hovedstaden som Berlin. Landet grænser mod nord op til Nordsøen, Danmark og Østersøen, mod øst har det grænser til Polen og Tjekkiet, mod sydøst til Østrig, mod syd til Schweiz, og mod vest til Frankrig, Luxembourg, Belgien og Holland.

Som nationalstat blev Tyskland først samlet i 1871, mens den nuværende stat er en fortsættelse af den vesttyske forbundsrepublik fra 1949. I 1990 blev det tidligere DDR indlemmet i forbundsrepublikken som de fem nye, østtyske delstater.

Med sin centrale beliggenhed har Tyskland haft en afgørende indflydelse på Europas historie. Tyskland var medstifter af EF (1957), og hører i dag til de økonomiske stormagter. D-marken var gennem årtier Europas stærkeste valuta, Tysklands økonomi er også den største i EU og den tredjestørste på verdensplan. Som verdenens største eksportnation anses landet for motoren i europæisk økonomi. Landet er bl.a. en vigtig aktør i G8 og NATO.

Tyskland indtager en fremtrædende plads inden for videnskab og kultur. Udvandrede tyskere har haft betydelig indflydelse, ikke mindst i USA, Øst- og Nordeuropa.

Historie

Det landområde som Tyskland dækker nu til dags, var i store træk afgrænset allerede i 900-tallet e.Kr., da hertug Konrad af Franken blev konge over den tysktalende, østlige del af Frankerriget, som var blevet grundlagt adskillige århundreder tidligere. Under sachserkongen Otto 1. (936-973 e.Kr.) skete der en udvidelse af Tysklands territorium. I 1274 førte den østrigske Rudolf af Habsburgs tronbestigelse imidlertid til en lang periode under østrigsk herredømme. Martin Luthers protestantiske i 1500-tallet fik såvel nationalistiske som religiøse lidenskaber ud at flamme op og brude ud i lys lue i Bondeopstanden i 1524 som imidlertid blev slået ned med hård hånd. Derpå fulgte nu mere end hundrede års religionskrige, som kulminerede med Trediveårskrigen (1618-48) samt store ødelæggelser, men som også førte til, at de tyske stater fik ret til religionsfrihed, men dog ikke til selvstyre. Østrig var blevet svækket af mange års krig, hvilket ansporede de enkelte tyske stater, som f.eks. Sachsen, Hannover og Preussen/Brandenburg til at øge deres magt. I 1700-tallet, under Frederik den Store, udviklede Preussen sig til en europæisk stormagt, der vandt herredømmet over store dele af Napoleons tropper både Østrig og Preussen over ende, men efter Napoleons nederlag i 1815 kom Preussen til at indtage en dominerende position i det tyske forbund. Officielt var dette forbund imidlertid stadigvæk under østrigsk styre. Men i 1866, under ledelse af Bismarck overvandt preusserne de østrigske Habsburgere og fordrev disse fra Tyskland. Den preussiske sejr i den fransk-tyske krig i 1870-71 konsoliderede Preussen som en ledende europæisk stormagt og brage Nord- og Syd-tysk kejserrige (Das Deutsche Reich), hvorefter kongen Preussen også var tysk kejser. Tysklands ekspansions-ambitioner samt den aggressive hær der i slutningen af 1800-tallet gradvis var blevet opbygget, førte til internationale spændinger, der omsider kom til udbrud i 1. verdenskrig. Efter krigsnederlaget skulle Tysklad rejse sig igen. Kejser Wilhelm var imidlertid gået i eksil, men 1919 fik en præsident samt en lovgivende forsamling, der var valgt ved almindelig valgret. Tabet af tysk territorium samt de hårde krav om krigserstatninger, der var blevet påtvunget Tyskland ved Versailles-traktaten, havde imidlertid fået folkets harme til at blusset op. I 1920-erne samt den begyndende depression af dette årti voksede denne harme yderligere. I 1933 lovede Adolf Hitler - der som leder af det nationalsocialistiske parti NSDAP var blevet valgt til kansler, at bringe landet tilbage til sin tidligere form. Efter at have omstruktureret økonomien og genoprustet militæret blev han givet nødbeføjelser til at lede nationen og som det polske militær forsatte grænsekontrollen og undertrykkelserne mod de tyske indbyggere i Polen, flyttede han sine styrker indtil Polen for at beskytte de etniske tyskere. Han oprettede et stærkt forenet europæisk rige der i et øjeblik holdte det marxistiske Rusland i skak. Med slutningen af krigen blev Tyskland flere gange terroriseret og plyndret, Tyskland blev delt i to hovedzoner, hvoraf den vestlige del blev administreret af England, Frankrig og USA, medens den østlige del kom under sovjetisk styre. I 1949 resulterede dette i to enkeltstater: Forbundsrepublikken Tyskland i vest, der blev ledet af en demokratisk valgt regering og den Tyske demokratiske republik (DDR), i øst, der ledtes af en central sovjetdomineret, kommunistisk regering. Som følge af denne deling blev de to lande i de næste 30 år brændpunktet for den kolde krig i Europa. Myndigheden over Berlin, der lå i den østtyske del af landet blev imidlertid delt mellem Sovjetunionen, England, Frankrig og USA. I 1961 blev Østberlin dog lukket for Vesten, idet den kommunistiske regering byggede en mur mellem den østlige og vestlige del af byen. Da Sovjetunionen i slutningen af 1980'erne begyndte at vakle, førte bølger af uro i Østtyskland til regeringens sammenbrud og i oktober 1990 omsider ud til en genforening af hele landet - med Berlin som hovedstad. I december afholdtes valg i hele det genforenede Tyskland. Landets politiske system bygger på den vesttyske forfatning, der foreskriver en forbundsdag (Bundestag), valgt ved almindelig valgret for en periode på fem år samt en forbundspræsident, valgt af forbundsdagen for fem år, som formelt statsoverhoved.

Topografi

Den sydlige del af landet er generelt bjerg- og skovrigt i den sydvestlige region øst for Rhinen, der danner grænse til Frankrig, findes vidtstrakte, skovdækkede højder, Schwarzwald, der er en udløber af schweiziske Jurabjerge. I øst hæver sig det tæt skovklædte bajerske højdedrag (Bayerisher Wald) lads Donaudalen og går derfra over i Alpernes imponerende bjergtinder der længst mod syd strækker sig langs mod grænsen mellem Østrig og Tyskland. Den centrale del af Tyskland er også præget af et højland, der er en del af de bjerge og bakkedrag, der strækker sig fra Frankrig og helt over til Karpaterne i øst. Dette område er ligeledes dækket af tætte skove, især i de mere bjergrige områder. Terrænet i dalene er ofte stærkt kuperet og frugtbart, og her dyrkes i vidt omfang forskellige afgrøder samt vin. De højeste g mest forrevne bjergtoppe findes i Harzen samt i den nordlige ende af de Mellemtyske Bjerge i den nordlige del af det centrale højland, hvor landet skråner mod lavlandet i nord, findes et område med frugtbar jordbund. Her dyrkes hvede, byg samt sukkerroer. I Nordtyskland ligger en vidtstrakt lav slette der dækker ca 1½ af landets samlede areal. Dette område, som er en del af den nordeuropæiske slette, der mod øst strækker sig helt til Rusland, er præget af frugtbare græsgange og landbrugsland samt sandede heder og marskstrækninger. Et netværk af floder, der løber mod nord, især Elben og dens bifloder, afvander denne nordlige slette. Omkring ½ af Tyskland er opdyrket. På store områder dyrkes der korn samt humle til det tyske øl, der er berømt over hele verden. I floddalene langs Rhinen og Mosel findes vidtstrakte områder med vinmarker. Husdyravl der især omfatter kvæg og svin, er fortrinsvis koncentreret i den nordlige del af landet.

Industri, handel og kultur

Forarbejdningsindustrien, der fortrinsvis er koncentreret i Ruhrområdet, men også er udbredt i byerne Frankfurt, Stuttgart, München og Berlin, er hovednerven i tysk økonomi. Kul er det eneste mineralske råstof, hvoraf der findes store reserver i Tyskland, men i de seneste årtier er kullene imidlertid blevet stadig mindre betydningsfulde, da olien har afsøgt disse som brændstof til industrien. Jern- og stålproduktionen danner grundlag for en højt udviklet maskin- og automobilproduktion. Andre vigtige industrigrene omfatter f.eks. produktion af cement, kemikalier og elektronisk udstyr.

Delstater i BRD

1. Baden-Württemberg

2. Bayern

3. Berlin

4. Brandenburg

5. Bremen

6. Hamborg

7. Hessen

8. Mecklenburg-Vorpommern

9. Niedersachsen

10. Nordrhein-Westfalen

11. Rheinland-Pfalz

12. Saarland

13. Sachsen

14. Sachsen-Anhalt

15. Sydslesvig

16. Thüringen)