Vilhelm Erobreren

Fra Metapedia
Skift til: navigering, søgning
Vilhelm Erobreren afbildet på Bayeux-tapetet

Vilhelm Erobreren (på fransk Guillaume),1027-9. september 1087. Konge af England som William 1. af England 1066-1087 var uægte søn af den hertug Robert 2. af Normandiet, som blev kaldt "Djævelen". Han efterfulgte faderen som hertug. Man skal her lige huske på at uægte sønner ikke var arveberettigede efter fransk lov, men efter nordisk lov, som gjaldt i Normandiet. Alligevel er det bemærkelsesværdigt, at faderen forbigik sine ægtefødte børn og lod Vilhelm arve hertugdømmet.

Den normanniske hertugslægts opkomst

Den normanniske hertugslægt kan føre sine rødder tilbage til vikingen Rollo, der i 911 modtog landet omkring Seinens udmunding af den franske konge Karl den Enfoldige, mod at forsvare landet mod andre vikinger. De vikinger, der bosatte sig i Normandiet, blev hurtigt integrerede i det franske samfund. Det nordiske sprog forsvandt lidt efter lidt, kristendommen fortrængte hedenskabet og samfundet blev bygget op efter feudale principper.

Vilhelm konsoliderer sin hertugtitel

Hertug Vilhelm blev født i 1027 eller 1028 i borgen i Falaise, som søn af hertug Robert 1. af Normandiet "Djævelen" og dennes frille, der var en garverdatter ved navn Arletta. Vilhelm, der som mange af sine forfædre var født uden for ægteskab, fik naturligt nok tilnavnet Bastarden allerede i samtiden. Mens Vilhelm endnu var en lille dreng, besluttede hans fader sig for at drage på pilgrimsfærd til det Hellige Land. Han døde i Konstantinopel, og nyheden nåede Normandiet i 1037. Stormændene i Normandiet rustede sig til de stridigheder, der ville komme mellem dem indbyrdes, og Vilhelm gik under jorden i nogle år. Han vendte tilbage da han var blevet lidt ældre og gik aktivt ind i kampen for at forsvare sin hertugtitel, og i 1047 i slaget ved Val-és-Dunes vandt den unge hertug i koalition med den franske konge en afgørende sejr over sine modstandere. Herefter sad Vilhelm fortrinsvis sikkert i sadlen – så sikkert som det var muligt i middelalderens Europa.

Den engelske kongekrone

I 1051 var Vilhelm på besøg i England – om det var på eget initiativ eller om han var blevet inviteret er uvist, men faktum er, at Vilhelm højst sandsynligt blev udpeget til den svagelige engelske kong Edward Bekenderens efterfølger. Da Edward døde og jarlen Harold Godwinson blev konge, valgte hertug Vilhelm så at gøre krav på tronen. Dette medførte en normannisk oprustning og endte i sidste ende med slaget ved Hastings. Hvad Vilhelms motiver for at blande sig i tronfølgen har været, er uvist. England var et stort rige og en erobring ville naturligvis medføre en enorm økonomisk gevinst. Ved at gøre sig til konge i England, ville Vilhelm også være bedre stillet – politisk såvel som økonomisk – hvis han atter kom i konflikt med den franske konge eller andre af dennes vasaller. Det faktum, at Vilhelm var lovet kronen efter Edwards død, har været en ganske legitim grund til at gribe til våben overfor tronraneren. Selv paven havde velsignet hans felttog mod Harold. Men der kunne også være konsekvenser af et felttog af den kaliber. Hvis Vilhelm blev slået, mistede sin hær og var tvunget til at vende hjem igen, kunne hans hertugtrone begynde at vakle, da han ikke længere ville have mulighed for at forsvare den. Vandt han ikke en hurtig sejr, men blev felttoget trukket i langdrag, ville hans lange fravær fra Normandiet kunne få samme betydning.

Den 14. oktober 1066 besejrede han imidlertid Harald Godwinson i slaget ved Hastings, og allerede Juledag 1066 lod han sig krone som konge af England. Hermed satte han formelt punktum for den normanniske invasion af England, skønt han helt frem til sin død i 1087 måtte kæmpe mod engelske jarler, den franske konge og sin egen søn. Hans død skyldtes et fald fra sin hest, og Vilhelm blev stedt til hvile i katedralen i Rouen.


Dele af denne artikel udgøres af en bearbejdet tekst fra den danske Wikipedia, og artiklen er derfor underlagt GFDL licens. Originalartiklen findes her og dens historik her.