Friedrich Nietzsche

Friedrich Wilhelm Nietzsche (15. oktober 1844 i Röcken - 25. august i Weimar 1900) var en tysk filosof, som var ældste barn af en protestantisk præst. Nietzsche begyndte hans karriere som filolog før han skiftede til filosof. Som 24 årlig blev han professor i klassisk filologi Basels universitet men trådte sig tilbage i 1879 på grund af psykisk sygdom og levede sine resterende år hos sin og mor og søster indtil hans død i 1900.

Tidlige barndom

Da Friedrich Nietzsche den 15. oktober 1844 i Röcken ved Lützen (preussiske provins Sachsen) blev født, blev hans far deres fremtidige karriere, og hans søns karriere allerede fastsat. Den unge Friedrich skulle fortsætte familie traditionen, nemlig udførelsen af er​​hvervet som luthersk præst. Ud over at hans far og bedstefar havde været præst i en lille kirke. Hvem ville have gættet, at Friedrich Nietzsche ville have blevet en tilhænger af anti-kristne lære og en overbevist ateist senere i livet. Efter faderens død i 1849, gik han i 1858-64 på kostskole og udviklede tidligt på alderen interesse i poesi. I en alder af 10 begyndte han at skrive de første vers.

Friedrich Nietzsche studerede en kort tid teologi i Bonn, men opgav det snart til fordel for klassisk filologi, som han fra 1865 studerede i Leipzig. Her stiftede han bekendtskab med Arthur Schopenhauers filosofi, der kom til at præge ham afgørende, ligesom han studerede musik og selv forsøgte sig som komponist.

I 1869 blev Nietzsche professor i græsk sprog i Basel; han knyttede her kontakt til professorkollegaen Jacob Burckhardt og til komponisten Richard Wagner, der boede ved Luzern. I afhandlingen Die Geburt der Tragödie aus dem Geiste der Musik (1872, da. Tragediens fødsel, 1996) søgte han at præsentere den græske kultur på en engageret og aktualiserende måde.

Bogen fik hård kritik fra hans fagfæller, hvilket fik ham til at koncentrere sig om filosofien. I Tragediens fødsel beskriver han, hvordan den oprindelig frodige, aristokratiske græske oldtidskultur efterhånden ændrede sig i retning af en kølig intellektualisme, repræsenteret ved Sokrates og Euripides.

Værkliste

1872: Die Geburt der Tragödie aus dem Geiste der Musik* (da. Tragediens fødsel, 1996)

1873: David Strauss der Bekenner und der Schriftsteller

1874: Vom Nutzen und Nachtheil der Historie für das Leben (da. Historiens nytte, 1962)

1874: Schopenhauer als Erzieher

1876: Richard Wagner in Bayreuth

1878-79: Menschliches, Allzumenschliches: Ein Buch für freie Geister, bd. 1-2*

1881: Morgenröthe: Gedanken über die moralischen Vorurtheile*

1882: Die fröhliche Wissenschaft ("la gaya scienza")1 (da. Den muntre videnskab, 1997)

1883-85: Also sprach Zarathustra: Ein Buch für Alle und Keinen (da. Saaledes talte Zarathustra: En Bog for alle og for ingen, 1911)

1886: Jenseits von Gut und Böse: Vorspiel einer Philosophie der Zukunft

1887: Zur Genealogie der Moral: Eine Streitschrift (da. Moralens oprindelse: et stridsskrift, 1993)

1887: Hymnus an das Leben: Für gemischten Chor und Orchester

1888: Der Fall Wagner: Ein Musikanten-problem (da. Richard Wagner: et Musikant-Problem, 1895)

Skrevet i 1887-88 og delvis tilrettelagt til trykning af Nietzsche, men udgivet af andre; trykkeår yderst til venstre:

1889: Götzen-Dämmerung, oder: Wie man mit dem Hammer philosophirt (da. Afgudernes ragnarok eller Hvordan man filosoferer med hammeren, 1993)

1889: Nietzsche contra Wagner: Aktenstücke eines Psychologen

1892: Dionysos-Dithyramben (da. Dionysos-dityramber, 1995)

1895: Der Antichrist: Versuch einer Kritik des Christenthums (da. Antikrist: forbandelse over kristendommen, 1973)

1908: Ecce homo: Wie man wird, was man ist (da. Ecce Homo: hvordan man bliver, hvad man er, 1994)

Tilrettelagt trykning af søsteren, Elisabeth Förster-Nietzsche:

1901: Der Wille zur Macht: Studien und Fragmente

1911: Der Wille zur Macht: Versuch einer Umwerthung aller Werthe