Alexis de Tocqueville
Alexis de Tocqueville
(29. juli 1805 til 16. april 1859)
Fransk forfatter, udenrigsminister og statsteoretiker.
Baggrund
Alexis de Tocqueville blev født i Normandiet i 1805 i en adelsfamilie, som tilhørte den yderste del af den royalistiske fløj i fransk politik. Familien havde under den franske revolution med nød og næppe undgået at blive guillotineret, og efter Napoleon Bonapartes fald deltog Alexis’ familie med sine generhvervede adelsprivilegier i restaureringen af det gamle regime.
Den unge Alexis var splittet i sine politiske anskuelser. Han tilsluttede sig sin families trofasthed overfor de før-revolutionære institutioner, men var samtidig af den opfattelse at aristokratiet i Frankrig ikke havde mulighed for at blive bevaret. Denne skepsis omfattede bl.a. monarkiet med Bourbon-familien på tronen.
Via familieforbindelser bestred Alexis posten som dommer og i årene 1831-32 opholdte de Tocqueville sig i USA, hvor han skulle studere det amerikanske fængselssystem. Opholdet resulterede dog i et omfattende værk om det politiske system i Amerika, som udkom i to dele i 1835 og 1840. Selvom værket udkom for over 160 år siden behandler det stadig en række aktuelle og interessante sagsforhold. Sagsforhold som er yderst relevante i den politiske debat i dag.
Derudover skrev de Tocqueville et tobindsværk om det før-revolutionære Frankrig og revolutionen, L'Ancien Régime et la Révolution, hvilket anses for at være hans anden vigtigste værk. Værket udkom i 1856.
Følgende elementer er hentet fra den norske oversættelse af Alexis de Tocqueville: Om demokrati i Amerika, Oslo 1969.
Lighed
I indledning i sit værk fremhævede de Tocqueville, at det som overraskede ham i USA var den lighed, der eksisterede i landet.(3) Overalt i det amerikanske samfund observerede han, at ligheden var udbredt. I sit værk filosoferede de Tocqueville over lighedsbegrebet og kom til den hovedpointe at social lighed ikke nødvendigvis medfører folkestyre og demokrati.(16) Faktisk kan tiltagende lighed føre til at folk bliver ufrie og kommer til at leve i trældom. Alexis de Tocqueville var principielt ikke modstander af lighed, men anså at der var en række ulemper forbundet med fænomenet. Mere konkret frygtede de Tocqueville, at et folk ville ofre politiske frihedsrettigheder for lighedens skyld, hvilket truede friheden.(ibid) En udbredt lighed kunne i værste fald medføre en tiltagende ligegyldighed og passivitet blandt borgerne og dermed bane vejen for diktatur og totalitarisme i forskellige mere eller mindre subtile former.(81)
Skepsis overfor demokratiet
De Tocqueville var ikke modstander af demokratiet eller anti-demokrat, men han nærede en stor portion skepsis overfor situationer, hvor friheden ville blive misbrugt og blive undergravet med demokratiet som en art påskud eller argument. Demokratiet ville kunne anvendes til at legitimere beslutninger, som visse individer f.eks. ressourcesvage ikke havde medindflydelse i. Bl.a. mente de Tocqueville, at der lå en række latente farer ved demokratiet som eksempelvis kunne udmønte sig i flertalstyranni, idet demokratiske forfatninger er baseret på princippet om at flertallets vilje altid er lov.(37) Han udtrykte dyb bekymring og kritik at det princip, at folkeflertallet har ret til at gøre hvad som helst, når det gælder et lands styre.(39)
Frygten for at folkeflertallet ville bruge tyranniske midler lå ham stærkt på sinde. I den forbindelse fremhævede han i sin kritik af tyranniet (som det kunne komme til udtryk i et demokrati), at meningsterroren eller undertrykkelsen af bestemte opfattelser ved hjælp af vold og tvang var vitale kritikpunkter.(40-41) De Tocqueville skelnede mellem den åbenlyse meningsterror og den mere raffinerede og subtile form. Den sidstnævnte kommer til udtryk i en foragt for dem, som ikke deler flertallets opfattelser. For de Tocqueville var det en moralsk kraft, der indvirkede på folks tanker og følelser, som fratog dem viljen og ønsket om at handle.
Decentralt styre
I sine iagttagelser om forholdene i Amerika var de Tocqueville stærk fortaler for decentralt styre. Beslutningerne vedrørende lokale anliggender skal behandles af valgte repræsentanter på lokalt niveau. Politiske anliggender af større karakter skulle dog tages på mere nationalt niveau, så der var en art naturlig balance.
Demokrati og individualisme
De Tocqueville udtrykte en vi skepsis ved udbredelsen af øget individualisering i et demokratisk samfund, da denne situation kunne skade demokratiet. Det var hans opfattelse at jo højere grad af individualisme desto svagere ville samfundet befinde sig overfor trusler mod frihed og folkestyre.(81-82) Diktatoriske eller totalitære fremstød vil have større chance for at lykkedes og vinde indpas i samfundet, hvis folket er passivt og udviser ligegyldighed overfor hinanden. Arkitekterne bag de totalitære tendenser har derfor til hensigt at drive kiler ind i folket, splitte befolkningen og hindre dem i at båndene mellem dem styrkes.(82) Hvis folket derimod i højere grad samarbejder om fælles anliggender og udviser sammenhold, ja så vil de totalitære tendenser have sværere ved at få fodfæste.
Perspektivering til forholdene i vestens demokratier (Personlig udlægning)
Alexis de Tocquevilles tanker synes at være aktuelle særligt den måde, hvorpå kritikere og skeptikere af det multietniske samfund er blevet dunket i hovedet af meningsdannere og medier med ”de rigtige meninger”. Disse indvandringsskeptikere er blevet udsat for en omfattende og systematiseret meningsterror fra den politisk-korrekte elite, som igennem tidens løb har brugt et hav af ufine og nederdrægtige metoder til at tilsværte disse anderledestænkende. Situationen har dog her været omvendt, idet hovedparten af den almindelige befolkning har været kritisk overfor den multikulturelle udvikling, imens meningsdannerne har udgjort en mindre enhed. Denne gruppe har med sin store indflydelse i medier og erhvervslivet dikteret den multikulturelle kurs med en bedrevidenhed og arrogance overfor befolkningen uden, at de blev taget med på råd og fik medindflydelse på disse centrale beslutninger. De Tocquevilles refleksioner omkring en magtgruppes interesse i at splitte folket og modarbejde deres sammenhængskraft og solidaritet for at gennemtrumfe deres tanker hen over hovedet på befolkningen er bestemt heller ikke nogen tanker som må anses for at være forældet. Tænk blot igen de europæiske eliters hårdnakkede forsøg på at multietnificere Europa og gøre de europæiske lande til indvandringslande. Eller EU's totalitære væsen og foragt for folkestyre igen orkestreret af eliten i de europæiske lande.
Litterære værker:
- Alexis de Tocqueville: Om demokrati i Amerika, Oslo 1969. (norsk udgave).
- Alexis de Tocqueville: Erindringer om februarrevolutionen, København 1971.
- Alexis de Tocqueville: L'Ancien Régime et la Révolution, Paris 1952.
- Alexis de Tocqueville: Lighed og frihed. Uddrag fra Demokratiet i Amerika, København 1978. (dansk udgave).
