GRECE

Fra Metapedia
Skift til: navigering, søgning
GRECEs logo


GRECE (Groupement de recherche et d'études pour la civilisation européenne)

Fransk tænketank etableret 1968.


Grundlæggelsen af GRECE.

GRECE blev etableret af 40 aktivister fra forskellige grupperinger tilhørende den franske højrefløj i januar 1968. Disse grupperinger omfattede en række politiske højrefløjsbevægelser i Frankrig, heriblandt kredse bestående af nationale studenter. Ligeledes fik GRECE tilslutning blandt flere journalister enten som direkte medlemmer eller som sympatisører, der var aktive i GRECEs to tidsskrifter, Eléments og Nouvelle École. Blandt de ledende personer var Dominique Venner, Jean Mabire, Guillaume Faye m.fl. En af hovedinitiativerne til GRECE var Alain de Benoist, som havde intentionerne om at skabe en intellektuel tænketank, der kunne påvirke fransk konservativ politik.


GRECEs profil.

GRECE adskiller sig fra andre organisationer på højrefløjen ved at lægge vægt på germansk og nordisk kultur, ligesom den fornægter kristendommen og monoteismen. I den sammenhæng er GRECEs tilhængere af en tilbagevenden til før-kristne, hedenske elementer.

GRECEs udgivelser spænder over en bred vifte af artikler om forskellige emner om politisk filosofi med fokus på ideologier som kommunisme, nationalisme og liberalisme. Andre emner som regelmæssigt diskuteres er identitet, kultur, religion, racisme, anti-racisme, lægevidenskab, biologi og økonomi. Der er ligeledes særligt forfattere og tænkere som Carl Schmitt, Julien Freund, Vilfredo Pareto og Ernst Jünger, som er genstand for diskussioner i GRECE.


Aktiviteter op gennem 1970’erne.

Flere af GRECEs medlemmer etablerede i september 1976 éditions Copernic, som udgav en række værker fra forfattere som Julius Evola, Oswald Spengler & Louis Rougier, som blev anset for at være forgængere for GRECEs ideologiske og filosofiske virke.

I denne periode var GRECE ligeledes yderst aktiv i etableringen af kontakt med elitære kreds via konferencer og møder. Samtidig blev der grundlagt forskellige studiekredse internt i selve GRECE som var spredt rundt omkring i Frankrig bl.a. ved det velrenommerede parisiske universitet, Sciences Po - Institut d'Études Politiques de Paris men også en mere militærtorienteret kreds blev etableret. Flere af kredsens medlemmer indgik også i flere franske magasiner eksempelvis Valeurs actuelles og Le Spectacle du monde, som var ejet af den konservative franske journalist og politiker, Raymond Bourgine.

Alain de Benoist og flere af tænketankens medlemmer fik poster i redaktionen omkring tidsskriftet Le Figaro Magazine, som blev etableret i 1978 af dets redaktør Louis Pauwels. Pauwles havde en fortid som kulturredaktør i den konservative franske avis Le Figaro, som også ejede det nye tidsskrift. Det var GRECE-medlemmer som Patrice De Plunkett, Jean-Claude Valla, Yves Christen, Christian Durante, Michel Marmin og Grégory Pons som af Pauwels blev inviteret til at gå poster i Le Figaro Magazine. På den måde fik GRECE en betydelig indflydelse på tidsskriftets redaktionelle linje frem til 1981.

I 1979 var GRECE sammen med den højreorienterede organisation Club de L’Horloge genstand for en voldsom og fjendtlig hetz i de franske medier, hvor de blev anklaget for at være højreekstremistiske elementer i ny højre-bevægelsen. GRECE og Club de L’Horloge havde forskellige politisk, ideologiske dagsordner og få kun af de foretagenders medlemmer var tilknyttet begge organisationer, herunder lederen af Club de L’Horloge, Yvan Blot, som i en periode var medlem af GRECE. Kritikken fra flere franske medier fortsatte bl.a. fra den venstreorienterede avis Libération. Kritikere af GRECE har således anset organisationen for at være af fascistisk karakter.

I slutningen af 1970’erne blev det anslået, at GRECE havde 4000 medlemmer, men tallet er meget omdiskuteret og tvivlsomt.

GRECE - Nova Europa.


1980’erne og frem til i dag.

Alain de Benoist markerede sig i flere gange i løbet af 1980’erne med at udtrykke interesse for lande i den tredje verden, men tilkendegav ligeledes anti-liberale og anti-amerikanske ideer. Flere medlemmer forlod GRECE i løbet af 1980’erne. Det var bl.a. Pierre Vial, som forlod GRECE til fordel for Jean-Marie Le Pen's parti Front National og Guillaume Faye, som fulgte en karriere indenfor journalistik frem til 1998, hvor Faye kom tilbage til politik, men med sine anskuelser kom på kollisionskurs med Benoists og GRECEs nu mere konsensusorienterede politik.

Om Guillaume Fayes opgør med GRECEs ændrede og mere venstredrejede opfattelse har den amerikanske konservative teoretiker og forfatter Samuel Francis skrevet følgende:

Recently, however, GRECE’s opposition to multiculturalism has undergone a significant shift. Until 1998, it consistently opposed multiculturalist efforts to recognize immigrant communities as separate legal entities, for it claimed these efforts threatened the integrity of French identity. Then, rather unexpectedly, it reversed course, adopting a “communitarian” position favoring the public recognition of non-French communities—so that immigrants could be able to “keep alive the structures of their collective cultural existence.” To some, this shift constitutes nothing less than an identitarian betrayal, for others a recognition that Europe’s enemy is not the immigrant per se, but the system responsible for immigration. The shift was not without controversy, with New Rightists like Guillaume Faye and others rejecting it.-- Samuel Francis


I de senere år har GRECE udviklet et idésæt om et stærkt politisk Europa, som ikke er influeret af neoliberalisme og USA, som anses for at være repræsentanten for den dominerende modernitetsideologi. I stedet har GRECE fokuseret på fænomener som lokalsamfundet, environmentalisme og kommunitarisme. GRECE udgav i 1999 et manifest, Manifeste pour une nouvelle culture/Manifestet for en ny kultur, udarbejdet af Alain de Benoist og Charles Champetier.


GRECEs holdning til Front National.

Trods Pierre Vials brud med GRECE til fordel for Front National, så har Fronten ikke den helt store tilslutning hos hovedparten af tænketankens tilhængere, idet de anser partiets forankring i traditionel katolicisme for at være i uoverensstemmelse med det hedenske grundlag som er central for GRECEs intellektuelle tilhængere.


Udgivervirksomhed.

Udover de to nævnte tidsskrifter, Eléments og Nouvelle École, udgivet af Editions du Labyrinthe, så udgiver GRECE også en rapport i forbindelse med dets årlige konference.


Litteratur

  • Ghislaine Desbuissons, La "Nouvelle Droite" (1968-1974). Contribution à l'étude des idées de droite en France, thèse de doctorat en sciences politiques, IEP de Grenoble, 1984. (Fransk)


Eksterne links

  • [1], GRECEs officielle hjemmeside (fransk).