Alain de Benoist
Alain de Benoist
Fransk forfatter, journalist, redaktør, tænker og grundlægger af GRECE.
Født 11. december 1943 i Saint-Symphorien, Frankrig.
Alain de Benoist er mest kendt for at være hovedarkitekten bag grundlæggelsen af den franske tænketank GRECE i 1968 samt frontfiguren i det nye europæiske Højre. Efter omfattende studier i jura, filosofi, sociologi og religionshistorie ved Sorbonne i Paris begyndte de Benoist sit engagement inden for metapolitik, hvilket har været uhyre produktivt og i skrivende omfatter over 50 bøger og 3000 artikler, hvoraf sidstnævnte bl.a. har været udgivet i tidsskrifter som The Scorpion, Tyr, Chronicles og Mankind Quarterly. Også den etablerede franske presse har bragt artikler af de Benoist herunder Le Figaro. Også det venstreorienterede tidsskrift Telos har bragt indlæg fra de Benoist, hvilket resulterede i protester fra dele af magasinets redaktionsmedlemmer. Mange af hans bøger er udkommet på flere sprog. Endvidere er de Benoist redaktør af tidskrifterne Nouvelle École (siden 1968) og Krisis (siden 1988).
Alain de Benoists anskuelser.
De Benoist er en kompleks person med en mangefacetteret politisk tankegang. Overordnet set karakteriserer de Benoist sig selv som værende kritiker af liberalisme, frie markeder/frihandel og egalitarisme. Desuden kan man iagttage en tendens i hans forfatterskab siden begyndelsen af hans virke, hvor han ivrigt forsvarer Europa, forfægter europæisk kultur og i den sammenhæng distancerer sig fra amerikansk kultur og kulturpåvirkninger. En anden tendens der kan spores løbende gennem hans forfatterskab er hans kritik af kristendommen til fordel for hedensk og førkristne elementer fra europæiske kulturer. Hans argumenter for at kritisere kristendommen skyldes, at han anser den for at have en iboende intolerance samtidig med at den er teokratisk og er baseret på forfølgelse.
Globalisering og indvandring.
I forlængelse af de Benoists forsvar for europæisk kultur forholder han sig stærkt kritisk til den tiltagende globalisering, som han har angrebet. Også den ubegrænsede masseindvandring til Frankrig har de Benoist massivt kritiseret. I den forbindelse har han på den ene side skarpt ytret modvilje og modstand mod den arabiske indvandring i Frankrig, men på den anden side er han fortaler for islamisk kultur. Han er således kritisk indstillet overfor Front National, Jean-Marie Le Pen, anti-semitisme og racisme. I den sammenhæng skal det her understreges, at de Benoist er tilhænger af adskilte civilisationer og kulturer. Denne tilgang eller "etnopluralisme", som de Benoist kalder denne opfattelse, hvor organiske, etniske kulturer og lande frit kan leve og udvikle sig adskilt og separat fra hinanden. De Benoist forholder sig derfor yderst skeptisk og kritisk over for den amerikanske liberale opfattelse af kulturernes sammensmeltning, melting pot teorien. Faktisk anser de Benoist liberalismen for at være skæbnesvanger for Europas eksistens og overlevelse bl.a. på grund af den splittelse som liberalismen medfører hos de enkelte nationale befolkninger, men også de iboende forseelser som den liberalistiske ideologi medfører. Hans kritik af USA og dets kulturimperialisme kom bl.a. til udtryk i en vending som de Benoist formulerede i 1982, idet det var "bedre at bære en russisk soldats hovedbeklædning end at leve af hamburgere i Brooklyn". Ligeledes kritiserede han under den første golfkrig i 1991 de europæiske allierede i den amerikansk-ledet koalitionen for at være kollaboratører for den amerikanske verdensorden.
Dannelse af samfundseliten og før-kristne kulturer.
De Benoist mener at arvelighed skal udgøre en dominerende rolle i dannelsen af samfundets elite. I den sammenhæng mener han, at egalitarisme ødelægger de overlegne genetiske kvaliteter i mennesket. Derfor opfordrer han til at Europa må vende tilbage til sin før-kristne rødder og integrere indo-europæiske værdier fra de nordiske, keltiske, græske og romerske civilisationer som et alternativ til kommunisme og kapitalisme.
Benoists vision om et føderalt Europa.
De Benoist forfægter en europæisk samfundsorden baseret på føderalisme, hvor den enkelte nationalstat er overgået af dannelsen af regionale identiteter i et fælles og forenet kontinent. Ifølge de Benoist vil denne føderale model stå i modsætning til både det amerikanske samfunds forbrugerisme og materialisme samt Sovjetunionens bureaukratiske og undertrykkende samfunds. Centralt i denne opfattelse er fokus på Europa som et kontinent med forskellige befolkninger med hver deres egen kultur og arv.
Efter år 2000.
Det skal pointeres, at de Benoist ikke anser sig selv som værende hverken højre- eller venstreorienteret. På det seneste er han blevet mere moderat og fremstår i den forbindelse mindre radikal. Eksempelvis er hans aggressive syn på kristendommen aftaget, ligesom hans interesse for økologi er tiltaget. Samtidig har han givet udtryk for, at det er hans forhåbning at se større deltagelse i demokratiet og samfundsdebatter selvom han er kritisk indstillet overfor det moderne demokrati. Selvom de Benoist ikke støtter indvandring er han ikke kritisk indstillet overfor multikulturalisme.
Den mere moderate og konsensusorienterede kurs har affødt kritik fra flere sider. Bl.a. fra de Benoists tidligere meningsfælle Guillaume Faye.
Kilder:
- The Economist September 1, 1979.
- The Economist Juli 14, 1979.
- The Independent (London) Februar 12, 1991.
- Los Angeles Times Februar 15, 1991.
- Pittsburgh Post-Gazette December 21, 1997
Uddrag af bøger skrevet af Benoist:
- "Les Traditions d'Europe", 1982.
- "Fêter Noël. Légendes et traditions", 1982.
- "Démocratie : le problème", 1985.
- "Racismes, antiracismes", 1986.
- "Quelle religion pour l'Europe ?", 1990.
- "Ernst Jünger. Une bio-bibliographie", 1997.
- "Communisme et nazisme, 25 réflexions sur le totalitarisme au XXe siècle", 1998.
- "Dieu est-il mort en Occident ?", 1998.
- "On being a Pagan", 2004.
