Mogens Glistrup
Mogens Glistrup (28. maj 1926 i Rønne - 1. juli 2008 i Kongens Lyngby[1]) var dansk jurist, stifter af Fremskridtspartiet og folketingsmedlem for samme fra 1973 til 1990 (dog afbrudt 1983-1986, på grund af sit fængselsophold i Horserød).
Han var søn af Ester og lektor i fysik og kemi Lars Glistrup, Rønne. Han blev den 20. oktober 1950 gift med Lene Glistrup, med hvem han fik børnene, Eva (død 2006), Anne-Marie, Else og Jørgen.
Indholdsfortegnelse
Biografi
På Rønne Statsskole blev han i 1944 matematisk student. Han blev uddannet jurist (cand.jur.) fra Københavns Universitet i 1950. Mogens Glistrup blev efter sin kandidateksamen ansat som advokatfuldmægtig hos højesteretssagfører Alkil. Han blev landsretssagfører i 1955 med møderet for Højesteret og blev Danmarks første lektor i skatteret ved Københavns Universitet 1956-1963. Senere blev han kompagnon med sin svigerfar, der havde en stor advokatvirksomhed. Da Lene Glistrups far døde i 1970, overtog Mogens Glistrup advokatfirmaet, som på det tidspunkt var Danmarks største.
Han blev offentligt kendt ved på tv 30. januar 1971 at sammenligne skattesnydere med frihedskæmpere under den tyske besættelse og kort efter at vise sit skattekort med 0 i trækprocent, uanset at han som skatterådgiver for rejsekongen Simon Spies og mange andre havde stor indtjening i sit advokatfirma.
Tiden i Fremskridtspartiet
Glistrup forsøgte i tiden derefter at blive opstillet i de etablerede partier med sine allerede i 1960'erne udtænkte politiske ideer om afskaffelse af personbeskatningen og en kraftig reducering af offentlige sektor. Allerede i 1965 havde han støttet Peter Rindal i dennes protest mod kunststøtte og opfordret Rindal til at danne et politisk parti. Glistrup blev i 1971 opstillet for Det Konservative Folkeparti, men den lokalt besluttede opstilling blev underkendt af partiets ledelse. Han stiftede derpå Fremskridtspartiet den 22. august 1972 og ledede det som kampagneleder 1973-1983 og 1999-2001.
En fængselsdom i 1983 for skatteunddragelse blev resultatet af Glistrups åbenmundede indrømmelse af udnyttelse af hullerne i skattesystemet, hvorefter Glistrups folketingssuppleant Pia Kjærsgaard overtog magten i partiet, mens han afsonede straffen i Horserød Statsfængsel. Da Glistrup blev løsladt fra fængslet, advarede han kraftigt mod den indvandring af "muhammedanere", der ifølge ham var en konsekvens af den liberalisering af udlændingeloven, som blev vedtaget i 1983. Dette førte til beskyldninger om racisme, op førte også til kritik internt i Fremskridtspartiet. Han kom i Folketinget igen i 1987, men i 1990 ekskluderedes han fra folketingsgruppen, fordi han ikke ville love at stemme som de nye magthavere i partiet ønskede.
I perioden 1990-1999 forsøgte Glistrup at komme på banen igen med Trivselspartiet og skrev samtidigt bøger om den trussel, som han mente indvandrerne i Danmark udgjorde.
I 1999 blev Glistrup genoptaget i Fremskridtspartiet, som i mellemtiden var blevet betydeligt mindre, efter at Pia Kjærsgaard havde forladt partiet og dannet det i politisk sammenhæng noget mere moderate Dansk Folkeparti. Ophævelsen af Glistrups eksklusion fra Fremskridtspartiet skete ved landsmødet 1999 mod de nye lederes ønske. De ønskede ikke at følge Glistrups politik om 'muhammedanerfrit Danmark', og forlod derfor partiet. Som 75-årig var Glistrup så igen kampagneleder ved valget 2001, men det lykkedes langt fra partiet at komme over spærregrænsen. Siden 1979 er Glistrup offentligt kommet med kontroversielle udtalelser, såsom at "muslimer formerer sig i landet som rotter via familiesammenføringer og fødsler", hvilket har medført stribevis af straffe til ham selv og hans følgeskab, bl.a. fængsling i 20 dage i 2005.
Partiets succes i dets første år skyldtes formodentlig Glistrups målrettede, folkelige provokationer imod det offentlige bureaukrati, og derefter fulgte hundredvis af gennemarbejdede lovforslag, der dog oftest afvistes af de andre partier.
I marts 2003 fik Mogens Glistrup 20 dages fængsel for at have ytret sig racistisk. Han afsonede de 20 dage, sommeren 2005 i Vordingborg Arrest.
I april 2004 melder Glistrup sig ud af Fremskridtspartiet, efter han har tabt en retssag mod partiet, hvor Glistrup hævdede at partiet skyldte ham 36.000 kr. som han havde udlagt til valgkampen i 2001.
Den 24. september 2005 udnævnes Mogens Glistrup til livsvarigt æresmedlem af Fremskridtpartiet.
Interessante episoder
- Har foreslået, at man erstattede det danske militær med en telefonsvarer, der sagde "Vi overgiver os" på russisk.
- Blev offentligt kendt ved på tv 30. januar 1971 at sammenligne skattesnydere med jernbanesabotører under den tyske besættelse og kort efter at vise sit skattekort med 0 i trækprocent.
- Da han konfronteres med, at afskaffelse af socialhjælp vil medføre, at nogle mennesker vil sulte, svarer han, at så må man opsætte havregrødsautomater.
- Glistrup blev på valgaftenen 1973 spurgt om han skulle være statsminister, hvortil Glistrup svarede: "Nej, jeg skal være minister til afvikling af offentlig virksomhed".
- Til Berlingske Tidende udtalte han i 1999: "Selvfølgelig er jeg racist – det er alle gode danskere. Enten er man racist, eller også er man landsforræder".
- Han har også sagt, at der er mange, som ikke betaler skat - men at han bare er den, der skriger mest op om det.
- Statskundskabsuddannelsen er Glistrup ikke begejstret for. "Hvad skal vi med folk, der læser statskundskab? Det kommer der bare sådan nogle som Svend Auken ud af", har han sagt.
Bibliografi
- Skatteret, 1957
- Z-Folketingsgruppens dagbog 1976
- EF med Z1978 (2. udgave 1983)
- Indkomstskatten - samfundets skurk 1979
- Glistrup og Fremskridtspartiet 1982
- Glistrup om Glistrupsagen 1983
- Ud af skattereform-fælderne 1986
- Sådan reddes Danmark 1989
- De fremmede i landet 1991
- Straffesager 1992.
Derudover mange indlæg i aviser og tidsskrifter, især i partibladet Fremskridt.
Kilder
Eksterne henvisninger
- The Glistrup Homepage - uofficiel hjemmeside med links til flere af hans publikationer gennem tiderne
- Mogens Glistrup om det danske sind og islam (tekst fra 1991)
- Lydklip med Mogens Glistrup fra Statsbiblioteket