Realisme

Realisme

Retning inden for studiet af international politik. En af hovedgrundlæggerne af realismen var den tysk-amerikanske jurist og statsteoretiker Hans J. Morgenthau samt den britiske historiker Edward Hallett Carr. Realismen opstod i 1940'erne som en reaktion på idealismen. Dog går meget af denne retnings tankegods tilbage til bl.a. Thukydid og Machiavelli.

Realismens individ og statsopfattelse

Realismens menneske- og samfundssyn baseret på en grundlæggende pessimisme, hvor al fremskridt og forandring afvises. En af realismens grundantagelser anser ligefrem menneskets natur som ond og magtsøgende. Denne opfattelse er ikke kun relevant på individniveau, men omfatter statslige anliggender, herunder staters relationer med hinanden. Stater søger at maksimere deres magt, og staters politik er således en kamp, hvor stræben efter sikkerhed og magt er selve omdrejningspunkterne. For realisterne er det derfor afgørende, at tilstedeværelsen af denne fundamentale uilstrækkelighed erkendes i politiske sammenhænge, så forholdene på nationalt og internationalt plan kan stabiliseres. I realismen er den centrale aktør staten. Staterne forfølger sine egne mål, herunder nationale strategier og interesser, og statens magtgrundlag er baseret på landets politisk-militære styrke. Kun det staten foretager sig overfor andre stater har betydning. Ikke-statslige aktører har således ingen betydning.

Staters adfærd i det internationale system

Staters adfærd herunder forfølgelsen af nationale interesser foregår i et internationale system, som er anarkisk struktureret uden en hierarkisk inddeling af de forskellige lande. Det betyder, at hver stat må opretholde sin egen sikkerhed. Det er eksempelvis beskyttelsen af egne statsborgere, idet der ikke forekommer en overstatslig myndighed, som kan varetage fred og orden i det internationale system. Den enkelte stat er overladt til sig selv og må derfor fokusere på egen overlevelse ved konstant at sikre sin sikkerhed og magt. Det internationale system er derfor præget af mistillid og mistænksomhed mellem de forskellige stater. I den realistiske optik kan alliancer og samarbejde godt forekomme, men disse koalitioner er skrøbelige for stater er altid på vagt, hvis deres eventuelle samarbejds- eller alliancepartnere får større fordele ved en overenskomst end dem selv. Samtidig er der altid en risiko for staten med, at internationale aftaler ikke overholdes. Derfor vil et samarbejde mellem stater altid foretages med grundig omhu og ud fra meget velovervejede overvejelser om hvordan et samarbejde kan gavne den pågældende stat. Alliancer er derfor meget skrøbelige aftaler. Her vil de involverede stater altid kun følge deres egne nationale interesser. Med forfølgelsen af nationale interesser er det magtpåliggende for den enkelte stat at holde de andre lande i skak. En magtforskydning mellem de implicerede stater kan nemlig anspore til konkurrence og krige. Konflikter opstår derfor ofte, når staten forfølger sine interesser, da staternes interesser støder sammen.

Magtbalance

For at undgå konflikter og krige er det for realisterne magtpåliggende, at staterne arbejder for en stabilisering af magtbalancen. Endvidere må staterne være i besiddelse af et afskrækkelsespotentiale som et stærkt militær, der kan afholde eventuelle fjender fra et angreb. Opretholdelsen af fred er dog kun mulig så længe magtbalancen bevares, hvilket kun sker i midlertidige perioder. Krige og konflikter er uundgåelige og ifølge realisterne konsekvensen af staters politik i deres fokusering på at følge deres nationale interesser. På den måde er international politik præget af gentagelser med regelmæssige konflikter og krige, og der er således ingen udsigter til, at de grundlæggende forhold kan forbedres. Det er således et cyklisk syn på historiens forløb, som præger realismen.

Udvalgt litteratur

• Hans J. Morgenthau: In Defense of the National Interest, New York 1951.
• Hans J. Morgenthau: Politics Among Nations. The Struggle for Power and Peace, New York 1948.
• Edmund H. Carr: The Twenty Years’ Crisis, 1919-1939, London 1981.