Blut und Ehre

Blod og ære er centrale begreb i den nationalsocialistiske ideologi. I den nationalsocialistiske ungdomsorganisation Hitler-Jugend kom de til udstrakt anvendelse i årene fra 1926 til 1945. De var motto og hilsen, var præget på sangbøger og faner.

Alfred Rosenberg skrev en bog med titlen "Blut und Ehre". Ligeledes stod begreberne centralt i raceloven fra Nürnberg i 1935. Dens officielle navn var: "Gesetz zum Schutz des deutschen Blutes und der deutschen Ehre". "Lov om beskyttelsen af tysk blod og tysk ære".

Grev Coudenhove-Kalergi beskrev i sin bog Praktischer Idealismus, som blev udgivet i 1925, modsætningen mellem land- og bymenneskerne med blandt andet følgende begrebspar:

BY – LAND:

• Industrialisme – landbrug
• Fremskridt – reaktion
• Ateisme – naturreligion
• Socialisme – blod og ære
• Jødedom – antisemitisme
• Herrerace – bastarder

Med sin Paneuropabevægelse stillede grev Coudenhove-Kalergi sig entydig bag alt det som han tilskrev byen med dens ateisme, internationalisme og socialisme og betragtede udviklingen af den "...jødiske herrerace, ved Guds nåde skænket europæerne..." nærmest som en naturlov. Det kaster lys over nationalsocialismens stærke fokus på de modsatte begreber: natur, kristendom, antisemitisme og altså blod og ære. Grev Coudenhove-Kalergi drev tidlig i 1920'erne intens propaganda for et jødisk verdensherredømme. Det er sandsynligt at nationalsocialisterne lod sig inspirere deraf. Paneuropabevægelsen blev selvsagt forbudt og dens faciliteter lukket i 1933, da NSDAP kom til magten.