Praktischer Idealismus
Praktischer Idealismus
En bog skrevet af grev Coudenhove-Kalergi i 1925. Det kan kaldes for hans filosofiske testamente. Belæst som han var, uddannet filosof og velbevandret i de bedste kredse, jonglerer han med begreber, som en veldreven artist. Den er på en måde let læst, og alligevel præget i stærke, kraftige omend smidige sætninger, hvor næsten hver eneste tålte at mejsles i granit.
Bogens indhold blev skrevet i tre dele i årene 1920-25: Adel fra 1920, Teknikkens Forsvarstale fra 1922 og Pacifisme fra 1924.
Det vil sige at muligheden er til stede for, at det ikke var Hitler som prægede begreber som 'Herrerace'. Han kan allerede have læst Adel i 1920! Han var i hvertfald ikke sen til at forbyde Paneuropabevægelsen i Tyskland straks NSDAP kom til magten i 1933. Han var ikke særlig ivrig ved tanken om, at det tyske folk skulle blive en del af den lysebrune slaveblanding, underlagt en jødisk herrerace!
Historie
Historisk set havde bogen Praktischer Idealismus sandsynligvis bare en kort missionstid. Der er ikke mange referencer til den. Den er næppe trykt i mange oplag og eksemplarer, da den er vanskelig at fremdrive i dag.
I Tyskland - bogen blev skrevet på tysk - er bogen i praksis censureret Selv om den ikke står på den officielle liste over bøger, censureret af Bundesrepublik Deutschland, så er det i dag ikke muligt at købe bogen i tyske butikker, hverken brugt eller ny. Da forlaget "Unabhängige Nachrichten" omkring 1990 udgav et sammendrag af bogen og vurderede at trykke den i sin helhed, blev det fulgt op af en såkaldt husundersøgelse fra myndighedernes side, hvor forlagets eneste eksemplar af Praktischer Idealismus blev konfiskeret.
Bogen er heller ikke nævnt på Paneuropabevægelsens internetsider. Det er forståeligt, da dens indhold umiddelbart strider med bevægelsens officielle program. Spørgsmålet er, hvordan denne diskrepans opstod: Blev Paneuropabevægelsen kuppet? Var Praktischer Idealismus bare ment for de få at læse, mens talen om kristne værdier, demokrati osv bare var tom retorik?
Sammenfatning
Bogen Praktischer Idealismus er en håndbog i geopolitik. Grev Coudenhove-Kalergi redegør i Adel for, hvorfor det var nødvendigt at skille sig af med den gamle feudaladel og hvordan den nye adel vil og bør opstå, om menneskeheden skal ha en fremtid.
I Teknikkens Forsvarstale viser han til, at med teknikken og den industrielle revolution har europæerne ydet et bidrag, af lige så stor betydning som brug af ilden. Ved hjælp af teknik er det muligt at overvinde sult og kulde, naturens svøber, og skabe fremtidens paradis på jord.
Den moderne krig handler om det: At overvinde sult og kulde. Kampen menneske mod menneske vil mere og mere opfattes som lige så barbarisk som kannibalisme. I Pacifisme lægger Grev Coudenhove-Kalergi en plan for fred mellem nationer, folk og mennesker. Bare derved kan teknikkens vigtige kamp mod kulde og sult vindes og paradis etableres på jord.
Forord
Indledningsvis stiller grev Coudenhove-Kalergi idealisme op mod materialisme. Hvor materialisten ikke ved om noget højere end lyst og ikke noget værre end smerte, så strækker idealisten sig langt ud over materialistens grænser på begge sider. Han ophøjer derfor idealismen - heroismen - som aristokratisk indstilling, materialismen som demokratisk; der tæller lyst og mængde mere en storhed. Menneskemasserne lokkes af begær og lidenskaber; menneskeheden formes af store mænds heltegerninger.
Så tager han et opgør med demokratiet som sådan: "Det politiske demokratis højeste mening er: Åndelig aristokrati; det giver materialisten sin nydelse og idealisten magt."
Vi må ikke glemme, hvilken tid bogen blev skrevet i: De allierede havde afvæbnet Tyskland og på tyskernes vegne kasseret kejseren. I stedet blev den skrøbelige Weimarrepublikken stablet på benene; den formåede ikke at skabe ro og trivsel. Tyskland blev hjemsøgt af utallige små og store borgerkrigslignende tilstande. Også Moskva ydede her efter bedste evne.
Grev Coudenhove-Kalergi var ikke nogen stor tilhænger af Internationalen. Ikke bare mente han, at demokratiet skulle føre frem til aristokrati, han mente også, at aristokratiet skulle krones af én person. Men ikke en hersker, som det gamle feudale aristokratis grever og baroner, men ud af det nye aristokrati skulle der løftes én fører: "Føreren skal træde i stedet for herskeren - det ædle sind i stedet for det ædle navn - det rige hjerte i stedet for den rige pung. Det er den sande mening for den udvikling som kalder sig demokratisk.
Alt andet ville være kulturelt selvmord."
Her taler han altså helt med samme mund som Adolf Hitler, og det er slet ikke usandsynlig at Adolf Hitler har hentet betydelig inspiration hos grev Coudenhove-Kalergi, selv om de på en række punkter var de bitreste fjender.
Idealismen, som i syden førte til den hellige som ideal, lidelsen som noget ædelt, frembragte i norden helten, den kæmpende. For de nordiske folk måtte overvinde naturkræfterne; resultatet er teknikken. Arbejderen er den moderne helt. Hans modsætning er ikke borgeren, men den dovne blodsuger.
Grev Coudenhove-Kalergi lader sig altså ikke rive med af tanken om en klassekamp, men taler også her mere i nationalsocialismens ånd. Hitler vandt masserne ved at tiltale dem direkte og ved at love dem sin andel i frugten af deres arbejde: "Arbeid macht frei!"
Problemet, som menneskeheden stod overfor efter grev Coudenhove-Kalergis mening, var, at teknikken nu udviklede sig med rasende fart. Den sociale udvikling holdt ikke trit. Det var den 1. verdenskrig en advarsel om. Enten måtte altså den tekniske udvikling hæmmes, eller så måtte den sociale udvikling accelereres Krigen har udspillet sin rolle. Arbejdet er arven. Alle vil efterhånden afsky krigen på samme måde som de i dag afskyr kannibalisme. Sammen vil menneskene aftvinge jorden alle sine skatte. Da det er vanskeligt at holde den tekniske udvikling tilbage, må vi altså ikke lade os fange handlingslammede, men "aktivt tage del i verdensudviklingen med praktisk idealisme".
Her holder grev Coudenhove-Kalergi sig til de store vendinger; ment er sandsynligvis at vi alle må bidrage med den løsningsmodel, som bogen i sin helhed tegner: Dannelsen af den jødiske herrerace og underracen bestående af de europæiske folk iblandet asiatiske og afrikanske elementer.
En udgave er at finde på net: http://www.archive.org/stream/Coudenhove-Kalergi-Praktischer-Idealismus/Coudenhove-kalergiRichard-PraktischerIdealismus-Adel-Technik-Pazifismus1925191S._djvu.txt
