Parlamentarisme

Fra Metapedia
Skift til: navigering, søgning

Parlamentarisme er en form for politisk demokrati. Det parlamentariske styrelsesystem indebærer, at folket overlader al magt til det folkevalgte parlament eller rigsdagen. Det parti eller de partier, som tilsammen danner et flertal i parlamentet, udgør grundlaget for regeringen. Regeringen blir dermed ledelsen for parlamentets majoritet. Parlamentet anses for at være et udtryk for folkets vilje, og regeringen er et udtryk for parlamentsmajoritetens.

Det parlamentariske system blev først anvendt i England. Det indførdes i Frankrig år 1871, i Sverige år 1905, i Tyskland år 1918. I Italien herskede det parlamentariske styrelsesystem allerede fra 1848.

Parlamentarismens historie i Danmark

Det parlamentariske demokrati:

  • 1901 – Her oprettes det parlamentariske demokrati, at en regering ikke må sidde med et flertal imod sig. Det gælder stadig i dag. Selve reglen blev først grundlovsfæstet i 1953, men indtil da rettede man sig alligevel efter det.
  • Ifølge den nye regel må kongen ikke længere blande sig i politiske affærer.
  • 1903 – Kvinder får først nu stemmeret til menighedsrådene.
  • 1905 – Det Radikale Venstre bliver dannet.
  • 1907 – Kvinder får stemmeret til kommunalbestyrelserne.
  • 1915 – Kvinder og tyende fik for første gang stemmeret til Folketinget og Landstinget.
  • 1920 – I forbindelse med Første Verdenskrig får Danmark Nordslesvig tilbage. Nu får Nordslesvig valget mellem at blive en del af Tyskland eller blive en del af Danmark. Det er en meget unik folkeafstemning. Sjældent har man set at en grænse er blevet fastsat efter en folkeafstemning. Nordslesvig stemmer og grænsen kommer til at gå lige nord for Flensborg.
  • Afstemning ryster Danmark. Alle har regnet med at Flensborg ville komme til at høre med til Danmark, men sådan går det ikke.
  • Nu har Danmark en radikal regering der mener at man må acceptere at Flensborg ikke er kommet med under Danmark. Christian d. 10. ønsker derimod at få omgjort afstemningen og afsætter hermed hele den radikale regering selvom den ikke har fået konstateret et flertal imod sig i Folketinget.
  • Dette bringer sindene i kog blandt folk og folket truer med en republik i stedet for monarki hvis ikke kongen blander sig udenom. Kongens handling mod regeringen kaldes et statskup og befolkningen raser. Kongen må lade udskrive et nyt valg og fra den dag af blandede ingen monarker sig i politiske affærer. Hele denne krise kaldes Påskekrisen.
  • 1953 – Landstinget bliver afskaffet sammen med ændringen af tronarveloven. Parlamentarismen blev lovfæstet.


Dele af denne artikel udgøres af en bearbejdet tekst fra den danske Wikipedia, og artiklen er derfor underlagt GFDL licens.